Anmeldelse | Kammer

Schubert helt ude i krogene

Solorecital med pianist Gustav Piekut startede køligt og reserveret men endte med en vild rystetur.

★★★★ ★★

Schubert helt ude i krogene | Koncertanmeldelse | Magasinet KLASSISK

Et af mange gode initiativer fra sommerfestivalfronten er Frederiksværk Musikfestival, som i løbet af juli måned holder 13 koncerter i det gamle kanonstøberi Gjethuset. Krudt og kugler er for længst skiftet ud med kultur, og der dyrkes mange forskellige genrer, heriblandt klassisk musik. At dømme efter de mange frivillige medarbejdere, der stod ved indgangen, i baren og ved billetskranken, har det også en solid lokal forankring. Den gamle fabrikshal er omdannet til koncertsal med en fin akustik og et smukt, rustikt indre. En gemytlig programvært introducerede stykkerne og sørgede for en hyggelig stemning. Helt klart et sted, der kan anbefales.

Mandag aften var det pianist Gustav Piekut, der indtog Gjethuset med et soloprogram. Han har en alvorlig, lidt reserveret udstråling på scenen, men hans spil er præget at stort teknisk overskud og en usædvanlig bred palet af farver i klaverklangen.

»Måske var den reserverede tilgang til Debussy et bevidst valg fra solistens side, for i den følgende række af stykker af tjekken Leoš Janáček kom der helt anderledes farve i anslaget«

Det sidste kom dog først frem efterhånden, for de to indledende stykker af Debussy blev spillet køligt og en smule distanceret, også ‘Den sunkne katedral’, der ellers godt kan tåle, at der er bund i klaverklangen.

Måske var den reserverede tilgang til Debussy et bevidst valg fra solistens side, for i den følgende række af stykker, ‘På en tilgroet sti’, af tjekken Leoš Janáček kom der helt anderledes farve i anslaget, et smukt, bevæget foredrag og et bemærkelsesværdigt nærvær. Janáčeks klavermusik hører ikke til hans kendteste værker, men denne samling af korte, udtryksfulde stykker med hemmelighedsfulde titler, små finurlige musikalske gestus og associationer af tjekkisk folkemusik er meget spændende at lytte til, og Gustav Piekut fulgte dem helt til dørs i hvad, der var koncertens første højdepunkt.

En smule mindre bemærkelsesværdig var hans udgave af Chopins fantasi i f-mol. I sig selv er stykket nok i den lange ende i forhold til sin substans, og det var, som om Piekut ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med det. Der var smukke detaljer, som den improvisatorisk virkende indledning, men de lange, virtuose og patetiske afsnit blev i mine ører afleveret uden særligt særpræg eller finesse.

Schuberts store B-dur sonate, der kom efter pausen, var til gengæld virkelig spændende. Det var en ekstremernes Schubert, hvor de lange forløb blev fyldt med liv og ind imellem stærke kontraster. Der skete hele tiden noget nyt og overraskende. I den meget smukt formede langsomme sats blev tangenterne kærtegnet i de svageste nuancer, umiddelbart fulgt af en robust scherzo fyldt med skæve betoninger.

Til sidst kom en rystetur af en finale, hvor Gustav Piekut i nogle passager hamrede i klaveret som sjældent hørt i Schubert, for så uden overgang at slå over i et lykkeligt syngende piano. Det var en tolkning, der kom helt ud i krogene. Derefter stående bifald men intet ekstranummer. Schubert var nok.

Mikael Garnæs

Frederiksværk Musikfestival
Gustav Piekut (klaver).
Gjethuset, Frederiksværk, 8. juli 2024.

Foto: Agnete Schlichtkrull

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER