Stiliseret til kedsommelighed

Det hjælper kun lidt, at der er fremragende sangere i de fleste af hovedrollerne. Magdalena Kozená leverer en intens, klangligt spændende Idamante, men har ikke meget dramatisk stof at spille ind i sin karakter. Ramón Vargas viser sig en storartet Mozart-tenor med saft og kraft i klangen, men også han vandrer rundt i slowmotion. Lidt anderledes forholder det sig med den græsk-tyske sopran Anja Harteros som Elektra. Med hende fatter man, at der måske finder et drama sted på scenen, og at det hele ikke blot er et ritual.
/Steen Chr. Steensen