EFTERKLANGEN DER BLEV VÆK

DR Koncertsalens akustik er stadig langt fra den lovede verdensklasse, mener lydekspert Jan Juhler. Der kan rettes op på det, men det kræver et stort justeringsarbejde.

Af Jan Juhler

Er det ikke lige meget med de der efterklangstider – betyder det virkeligt så meget med disse ganske små tidsforskelle?
Ja, det gør det – og det er sagens absolutte kerne: Det er først og fremmest efterklangen, der former og beriger lyden i en koncertsal, og forskellen på 1,6 og 2,4 sekunders efterklangstid er to absolut forskellige oplevelsesverdener. En god koncertsal er en sal, hvor musikken klinger efter nogle bestemte normer – og klassisk musik er ganske enkelt komponeret med en klart defineret efterklangstid i ørerne!

Er salens akustik skabt for at gøre musikerne glade eller for at gøre publikum glade?

Overalt i verden er akustikere enige om, at man i en sal med 1.800 tilhørere skal op på mindst 2,0 – 2,3 sekunders efterklangstid for at opleve en stor, herlig og luftig klang af et symfoniorkester. Først her klinger det med en befriende rumlighed, så det risler ned ad ryggen, og hvor man fornemmer, at orkestret får kraft og lyst til ‘at spille igennem’. Man skal ikke opleve 60 enkelte, fokuserede orkesterstemmer, men derimod en samlet klang – en ‘symfoni’ af et helt orkester. Berliner Filharmoniens store sal har en ideel efterklangstid på 2,4 sekunder.

Men musikerne er jo helt vilde med DR Koncertsalen, og de har jo både den fornødne musikerfaring og de gode ører. Ja, der er ingen tvivl om, at man hører sine musikerkolleger perfekt i en lidt dæmpet sal. Men er salens akustik skabt for at gøre musikerne glade eller for at gøre publikum glade? Og ville alle ikke blive tilfredse i en mere klangfuld sal? En anden medvirkende årsag til musikernes begejstring kunne være, at denne …