Artikel
FRA BOLSHOI TIL CARL NIELSEN SALEN
3. september 2012
Alle prøverne er overstået, og Maestro Alexander Vedernikov går på arbejde med ”sit” orkester, når de i aften for første gang sammen skal opføre 6. Symfoni af den tjekkiske komponist Bohuslav Martinu. Et værk så sammensat og vanskeligt at opførelsen først er blevet mulig nu, hvor orkestret er kommet under ledelse af chefdirigent Vedernikov.
Projektørerne er tændt i Odenses Carl Nielsen Salen, publikum har bænket sig. Odense Symfoniorkester har stemt deres instrumenter og er spændte. Ind på scenen træder en midaldrende mand med tilbagestrøget, mørkt og skulderlangt hår med et nærmest udtryksløst ansigt bag de uindfattede briller. Gangen er stille og rolig, næsten slentrende. Alle prøverne er overstået, og Maestro Alexander Vedernikov går på arbejde med ”sit” orkester, når de i aften for første gang sammen skal opføre 6. Symfoni af den tjekkiske komponist Bohuslav Martinu. Et værk så sammensat og vanskeligt at opførelsen først er blevet mulig nu, hvor orkestret er kommet under ledelse af chefdirigent Vedernikov.
»Som dirigent skal du ikke tale for meget – det handler mere om det mentale end om teknik«
Farvel til Bolshoi
Dagen før koncerten interviewer KLASSISK 48-årige Alexander Vedernikov i Odense Koncerthus’ dirigentværelse.
Hvordan i alverden endte du som chefdirigent i denne lille danske provins?
ALEXANDER VEDERNIKOV
Russisk dirigent. Født 1964.
– Uddannet ved Moskvas konservatorium.
– Assisterende dirigent for Radio Moskva’s Tjajkovskij Symfoniorkester i perioden 1988-95.
– Grundlægger i 1995 Russian Philharmonia orchester, som han er chefdirigent for frem til 2004.
– 2001-09 chefdirigent ved Bolshoi Teatret i Moskva.
– Chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden 2009.
»Jeg var heldig!«, griner Alexander Vedernikov«.
»I to år vidste jeg, at jeg måtte forlade Bolshoi Teatret i Moskva, hvor jeg var chefdirigent siden 2001. Det var en vigtig periode i mit liv, hvor det lykkedes os at udvikle orkestrets kunstneriske niveau, ansætte yngre musikere, forny repertoiret og åbne teatret mod omverdenen«.
»Men Bolshoi Teatret er en gammel institution, som får penge fra Staten uanset hvad, så der var ikke den store motivation for forandring. Det blev klart for mig, at organisationen måtte ændres, hvis den kunstneriske udvikling skulle fortsætte. Da min og administrationens visioner for orkestret var så forskellige, besluttede jeg at forlade Bolshoi«.
»Så fik jeg tilbud om at blive chefdirigent i Odense, og det tog jeg imod«.
Arbejdet på Fyn
Hvordan har Odense Symfoniorkester udviklet sig, siden du tiltrådte i 2009?
»Der er sket meget […] «
Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 26
TEKST: BIRGITTE VANGE
