Her er Oslo størst i verden | Reportage fra Ultima 2016

Ultima-festivalen for samtidsmusik har udviklet sig til verdens største af sin art. Den foregår i Oslo, hvor musiklivet samarbejder om at gøre byen kendt for andet end fjeld og fjord. Det har også skaffet Ultima noget, som det klassiske musikliv ellers mangler: et ungt publikum.

Af Jens Cornelius
Foto Andreas Turau / Ultima

I en forhenværende bankbygning fra 1901 sidder Oslo Filharmonikerne klar til at spille. Et flygel er rullet frem foran orkestret i marmorsalen. Men klaversolisten ser man kun på storskærm, transmitteret fra garderoben, hvor hun gemmer sig. Kameraet filmer også den nedbrudte, svedende komponist, der er ved at give op over for selve idéen om en klassisk klaverkoncert. Det udvikler sig de næste fem kvarter, hvor et mekanisk klaver næsten overtager magten, og et lagenspøgelse ved navn Ånden plager livet af komponisten med kravet om »Den rene, ubesudlede kunstneriske idé«.

»Der foregår flere koncerter i Oslo end i Stockholm og København tilsammen! Og nu er Ultima blevet Nordens største samtidsmusikfestival. Faktisk er vi størst i verden«

Sofie Ringstad, projektleder ved Ultima

Brokker af Strauss’ kunstnerportræt ‘Ein Heldenleben’ truer, det samme gør den kinesiske kitschkoncert ‘Yellow River’, især fordi publikum først har fået et lysbilledforedrag om John Cages kompromisløse musikfilosofi. Fire klaverer når at være i brug, inden en slagtøjsspiller til slut smadrer det ene med den kæmpehammer, der ellers kun anvendes i Mahlers 6. Symfoni.
En glad aften i Oslo! Og publikum er revet med af denne uropførelse, de griner og hujer af Trond Reinholdtsens groteske klaverkoncert ‘Theory of the subject’. Salen er propfuld, især af unge mennesker. De er kommet, fordi Ultima-festivalen er et brand, de stoler på, en oplevelsesparaply, de mødes under.

»I will kill you«
Ultima præsenterer samtidsmusik og har gjort det hvert år i september siden 1991. Begivenheden fylder så meget i Oslo, at de lyserøde festivalfaner står plantet op og ned ad hovedstrøget Karl Johan. Den gamle Oslo Sparebank, nu genfødt som kulturhuset Sentralen, er festivalkontor og rummer seks forskellige spillesale. Selv den gamle bankboks er taget i brug. Derudover er der arrangementer på mange andre lokaliteter, fra kirker til museer og et streetfoodmarked.
I de fleste koncerter indgår visuel kunst og installationer. En uropførelse af den litauiske komponist Ignas Krunglevicius spærrer de kvindelige …