Artikel

Hvorfor er ‘Tristan & Isolde’ så pirrende? | Essay

Hvorfor er ‘Tristan & Isolde’ så pirrende? | Essay | MagasiNET KLASSISK

Operaen har en indre vildskab, der føltes som fortærende flammer af Wagner selv under kompositionsprocessen. Ilden bredte sig og revolutionerede musikhistorien, men også publikum.

Tekst Nila Parly

»Denne ‘Tristan’ bliver til noget frygteligt! Kun middelmådige opsætninger kan redde mig! De fuldkomne vil drive folk til vanvid«, mente Wagner selv.

Og hemmeligheden? Den kan ikke udtrykkes med ord, kun med et nyt musikdrama, der øser fra samme kunstneriske kilde. Dette værk findes – ‘Parsifal’ – Wagners sidste. Begge musikdramaer bygger på ledemotiver, uendelige melodier og myter. Men ‘Tristan’ har noget helt enestående: Isoldes ekstatiske ‘Liebestod’. Kærlighedsdøden, der afslutter hele musikdramaet.

Vil du læse mere?

Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org

Bestil abonnement

Læs artiklen i KLASSISK nr. 73

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER