Artikel

Interview: Bo Holten
EN KOMPONIST BANKER PÅ

Selvfølgelig har det været en bitter fornemmelse for en grundlæggende tonalt orienteret komponist som Bo Holten at måtte stå udenfor og kigge over i modernismens nysselige prydhave af politisk korrekt oprør, men han er altid kommet stærkt igen. Og til marts har han premiere på helaftensoperaen ’Livlægens besøg’ på Det Kgl.

Mødes? Ka’ vi mødes? Ska’ vi mødes? Alt stresser i december, tiden er svær at finde. I november, da vi faktisk mødtes, og hvor julen ikke var gået op for os andre, stod den og nytåret som monolitiske størrelser og tårnede op lige om hjørnet i Bo Holtens fremtid.
»Jeg er på arbejde i Bruxelles lige i øjeblikket«, svarede han på min e-mail-anmodning om et interview. »Har koncert i Antwerpen i aften, men kommer hjem 20. november. Rejser så bort igen 7. december og er borte til jul. Jeg har vanvittig travlt, både med koncerter men også med at færdiggøre instrumentationen af ’Livlægen’, som jeg har arbejdet på siden juni, og som jeg gætter på er færdig til nytår (hvis jeg er så heldig). Jeg sover elendigt om natten og vågner hver morgen kl. fem med angstneuroser over ikke at nå det«.
Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Passe på ikke altid at få de hedeste drømme opfyldt. Det er Bo Holten et lærebogseksempel på. Han ville rigtig, rigtig gerne skrive en opera for Det Kgl. Teater, har villet det i mange, mange år. Og det gør han så nu. Koste hvad det vil.
»Jeg har det bedre nu. Lidt i hvert fald«, siger han, da vi mødes en mørk decemberaften i hans og Evas byggeforeningshus ved Søerne i København. »Da vi skrev sammen, havde jeg en spøgelsestime eller to hver morgen, hvor jeg havde det forfærdeligt. Jeg lå vågen i min seng og fantaserede, og så kom der nogle ulvetimer, det gjorde der. Men så huskede jeg en anden gang, hvor jeg havde det på samme måde, og så gentog jeg dét mønster. Så nu står jeg op hver morgen kl. halv fem og er begyndt at arbejde kl. fem. Min anden kop te laver jeg kl. ni, hvor jeg er ved at være træt. Så skal jeg have min morgenmad og kigge på mails. Så arbejder jeg igen kl. 13-17 og går i seng kl. halv ti. Det er den der spidsbelastning…

(Læs hele interviewet i KLASSISK nr. 12)

Tekst: Michael Bo illustration: Christoffer Zieler

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER