Interview: Stefan Herheim
Udgangspunktet er en aftale

Instruktøren Stefan Herheim er kendt for at skabe overraskende nye bud på klassiske operaer. I forbindelse med opsætningen af Verdis ‘Siciliansk vesper’ på Operaen i København forklarer han hvorfor. Og at han altid tager udgangspunkt i musikken.

Af Steen Chr. Steensen

Den norske operainstruktør Stefan Herheim er en travl mand, han bor i Berlin, men har hele verden som sin arbejdsplads, han regnes blandt de fire-fem mest eftertragtede og spændende instruktører for tiden, han har en sekretær til at arrangere sit praktiske liv, mens han selv holder styr på alle de operaopsætninger, der enten er planlagt eller blot rumsterer rundt i hovedet. Nu er han i København for at iscenesætte Verdis opera ‘Siciliansk vesper’. Han har været her før, da han satte Alban Bergs ‘Lulu’ op.
»Jeg har et godt forhold til Den Kongelige Opera efter arbejdet med ‘Lulu’«, svarer han på det klassiske spørgsmål om, hvordan det er at arbejde på den danske nationalscene.
»Det var en vældig intensiv og spændende udfordring, og jeg fik gode relationer til de medvirkende i den produktion på alle plan. Der er selvfølgelig også sket ting her, og på det institutionelle mærker jeg, at ting er anderledes. Men nu kom jeg jo i går, så jeg skal være forsigtig med at udtale mig«. Den sidste bemærkning siger han med en undskyldende gestus.

»Jeg har aldrig været i stand til at give en produktion fra mig til en assistent – for det er selve processen, der er skabelsen af et produkt«

Vi mødes en råkold marts dag på Holmen, hvor prøverne på ‘Vesperen’ lige er begyndt. Stefan Herheim kommer selv til de første prøver.
»Jeg ændrer hele tiden mine opsætninger, dels på grund af de erfaringer, som publikum har givet mig, dels fordi det er nye sangere, forholdene er forskellige, der er andre mentaliteter, andre kulturer i et nyt operahus«, siger han.
»Derfor er det vigtigt at være en del af en produktion. Jeg har aldrig været i stand til at give en produktion fra mig til en assistent – for det er selve processen, der er skabelsen af et produkt«.

Uddrivelse og symbiose
Opsætningen af Verdis ‘Siciliansk vesper’ er oprindelig fra Covent Garden i 2013. I stedet for at lade den finde sted på Sicilien i 1282, således som det er Verdis oplæg, så hensætter Stefan Herheim operaen i en kopi af den franske Opéra i 1850’erne, da operaen blev skrevet. Sicilianerne optræder på scenen, franskmændene er publikum i logerne. Jeg spørger til denne teknik – at skabe teater i teatret.
»Det er det ældste teaterbegreb«, siger han og henviser til Shakespeare-citatet: »All the World’s a Stage« fra ‘As You Like It’ (Som man behager) med rødder i et andet citat fra Pythagoras. For ifølge Herheim skal man skabe voksenteater ud fra den forudsætning, at der er en aftale mellem tilskuer og skuespiller, hvor man som afsender skal have en tro på, at man kan påvirke folk i salen.
»Teater i teater er ikke i sig selv spændende, men det er spørgsmålet om at sætte to forskellige opfattelser af virkeligheden i et spændingsforhold i forhold til hinanden, og som igen …