Interview: Svend Åge Madsen
»Det her snerper hen mod en bestemt tone …«

Operaens stramme tekstformat tiltaler forfatteren og dramatikeren Svend Åge Madsen, der sammen med sin datter står for librettoen til Aarhus Sommeroperas 2014-projekt, ‘Rosa og evigheden’.

Af Per Rask Madsen Foto: Daniel Hjorth / Polfoto

Som ung spillede Svend Åge Madsen trompet, endda så godt at han overvejede at gøre en karriere ud af det. Men det var jazztoner, der kom ud af schallstykket, ikke klassisk musik, og det blev til matematikstudier, før de litterære ambitioner tog fart. Romandebuten kom i 1963, og over 30 romaner og 20 skuespil kan Svend Åge Madsen i dag se tilbage på. Abstrakte tonestrukturer blev alligevel ofte ved med at klinge i hans hoved under skrivningen af det omfattende forfatterskab.
»Musik har altid betydet meget for mig. Andre forfattere tænker mere billedligt, når de skriver, men jeg tænker mere: Så kommer der en introduktion, her er der et tutti, og det her snerper hen mod en bestemt tone …«, fortæller Svend Åge Madsen.

Libretto udfordrer
Aarhus Sommeropera har to gange lavet opera over romaner af den aarhusianske forfatter, trilogien ‘Tugt og utugt i mellemtiden’ (1998-2004) og ‘Edens gave’ (2006). Først i 2007 stod han selv, sammen med sin datter Maria S. Madsen, for teksten til ‘Soapera’, der blev opført på fire steder i Aarhus med tilfældige forbipasserende som publikum. De to er igen makkerpar bag librettoen til ‘Rosa og evigheden’.
»Det er en spændende og sjov genre på den måde, at en libretto er så stiliseret. Det giver visse frihedsgrader, og der er begrænsninger, der tvinger mig som skribent til at stramme op og være meget præcis. Jeg er vant til at skrive prosa, og så er det sjovt at mærke, hvor hurtigt og præcist man kan få noget i stand«, siger Svend Åge Madsen.

»Som forfatter skal jeg tit legitimere, hvis der sker noget urealistisk – men i opera gælder det om hurtigst muligt at udtrykke sig ikke-realistisk«

Oprindelig var kun skuespillere og en instruktør involveret i ‘Rosa og evigheden’, først senere kom Aarhus Sommeropera ind i billedet, og til august på scenen i Helsingør Theater i Den Gamle By vil man finde fire sangere og fire skuespillere. Koblingen af de to performertyper sendte Svend Åge Madsen i tænkeboksen, det satte ekstra krav til realismen i konteksten. I prosaens verden er troværdige karakterer alfa og omega.
»Som forfatter skal jeg tit legitimere, hvis der sker noget urealistisk, og i skuespil er det tit det samme. Men i opera gælder det om hurtigst muligt at udtrykke sig ikke-realistisk. Der ved man, at det ikke er virkelighed«.

En historie i flere lag
‘Rosa og evigheden’ er skrevet som et led i fejringen af Den Gamle Bys 100-års jubilæum. Operaen handler om en komponist, som i 1974 får at vide, at han skal dø. Lægens besked om den fatale nyhed er operaens første replik.
»Så vi træder ind i handlingen lige med det samme. Vi oplever komponistens reaktion; han tænker på de ting, han har produceret og bekymrer sig om de ting, han nok ikke får lavet. Det er forestillingens ene hovedelement; det andet er en myte, vi har i Aarhus, om en kvinde, der dømmes til at vandre nynnende omkring uden kontakt til livet, indtil hun skal dø. Hun har truffet komponisten og kender hans omstændigheder«.
I første akt modtager komponisten beskeden om sin sygdom, i anden akt får han at vide, at det var en fejltagelse, så han har mulighed for at færdiggøre sit 2014-festspil. Den nynnende pige, Rosa, ender med at opdage, at hun kan opleve nydelse: ved at høre opera i Helsingør Theater.
Undervejs kommer vi tidsmæssigt forbi forskellige årstal, 1974, og for 100 år siden, hvor de første huse i Den Gamle By blev opført.
»Plottet er forholdsvis komplekst med flere niveauer af tidslag. Men hovedhistorien er alligevel enkel. En opera, vi har lænet os op ad, er ‘Hoffmanns eventyr’, en anden er ‘Ariadne på Naxos’. Begge har to lag, to historier, som udspiller sig samtidig. I den forstand er vi forholdsvis tæt på traditionen«.