Klassisk i en streamingalder

Er tiden inde til endelig at skrotte CD-samlingen og blive abonnent hos en streamingtjeneste? Så radikalt behøver du ikke gå til værks, men der er store gevinster ved at kaste sig ud i musikstreaming.

Af Andreas Petersen

Jeg har sat mig for at se nærmere på fordele og ulemper ved at lytte til klassisk musik på de mange musikstreamingtjenester, som efterhånden findes på markedet. Det bliver på ingen måde en udtømmende guide, men snarere en personlig indføring i musikstreamingtjenesternes verden.

Jeg er selv vokset op i et hjem omgivet af klassisk musik og stiftede for alvor bekendtskab med den klassiske musik op gennem 1980’erne. Min fars pladesamling omfattede et stort udsnit af standardrepertoiret med mange af de store komponister lige fra Bach til Bartók og lidt til. Med andre ord var der lidt af hvert at vælge imellem, da jeg i en alder af ti år begyndte at gå på opdagelse i min fars pladesamling. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg tilfældigt valgte LP’er på hylden og satte dem på pladeafspilleren. Det var spændende, for jeg vidste ikke hvilken lyd, der ville komme ud af højttalerne. Jeg havde endnu ikke det store kendskab til de mange mesterværker fra musikhistorien.

»De klassiske streamingtjenester argumenterer for, at klassisk musik ikke kommer til sin ret på tjenester som Spotify, fordi deres søgemaskiner og metadata er designet efter populærmusikkens meget enklere struktur«

Jeg husker især engang, hvor jeg satte en plade på med det symfoniske digt ‘Die Moldau’ af Smetana. Uvidende om hvad det egentlig var, hørte jeg musikken flyde ud af højttalerne, og det var som om en ny verden åbenbarede sig for mig. Den måde jeg mere eller mindre tilfældigt opdagede forskellige musikværker på ville nok ikke kunne lade sig gøre, hvis musikstreaming havde været kilden til musiklytning i mit barndomshjem, i hvert fald ikke på samme måde.