Langt mere end en sæbeopera | Operafokus Eugen Onegin

På overfladen handler Tjajkovskijs opera ‘Eugen Onegin’ om en selvglad verdensmand, der til slut må erkende sit nederlag. Men nedenunder afdækkes det menneskelige sind, som vi alle kan spejle os i.

Af Steen Chr. Steensen

Man kunne med fed skrift skrive: »Hovmod står for fald« eller »Så kan du lære det!« over Tjajkovskijs opera ‘Eugen Onegin’. Rettet mod en titelperson, der fremstår så usympatisk og selvglad, at hans endelige nederlag kalder på ren skadefryd og den kvinde, der sørger for det, fremstår som en heltinde. Men det er kun på overfladen, som om ‘Eugen Onegin’ var en sæbeopera, og det gør den uret – der er mere på spil. Menneskelige skæbner med deres forskellige karakterer, som støder sammen og efterlader sig død og fortabelse. Det er Tjajkovskijs dramaturgiske greb, at han både sørger for en musikalsk farverig overflade og samtidig afdækker forskellige menneskelige sind, som vi kan genkende og måske endda spejle os i.