MARATONCELLISTEN

Man skal være noget af en musiknørd, en tålmodig sjæl og i topform for at opføre Bachs suiter for cello. I hvert fald hvis man, som Toke Møldrup, vil opføre alle seks suiter på én dag og med kritisk lup. Hør den 33-årige cellist den 10. august i Tivoli til Bach-maraton.

Af Per Rask Madsen

Toke Møldrup spiller en enkel og djærv melodi med en vandrende basgang nedenunder. En ubekymret musik, der husker en på, at »livet er nemt og nok skal gå«, synes den unge cellist.
Vi er i annekset til Toke Møldrups hus i Roskilde, hvor han i øjeblikket studerer Bachs solosuiter for cello intensivt.

Han demonstrerer så et andet favoritsted fra de seks suiter: Allemande fra D-dur-suiten, som begynder i celloens lyse leje.
»Her er vi oppe i en himmelsk sfære med et guddommeligt lys. Jeg betegner ikke mig selv som specielt religiøs, men hvis der er et sted, hvor jeg bliver det, så er det sådan et sted. Det er lyset fra oven«.

»Bach har noteret det hele ned til punkt og prikke, så selv den dårligste musiker kan spille helt fantastiske forsiringer«

Toke Møldrup, cellist

Opgaven med at indstudere de seks suiter giver ikke sig selv. Man skal skabe mening ud af Bachs anden hustrus, Anna Magdalenas, håndskrift – for man er ikke i besiddelse af Bachs eget manuskript.

Toke Møldrup nøjes ikke bare med at læse de noder, Anna Magdalena skrev på vegne af sin mand. På Bachs tid var praksis blandt komponister, at man nedskrev en slags stenografisk udgave af noderne, og de udøvende musikere så stod for at udsmykke ”grundmelodien” ud fra datidens konventioner, fortæller Toke Møldrup. Bach, derimod, var mere udførlig med notationen end sine samtidige.

»Med Bach er det så genialt, at han har noteret det hele ned til punkt og prikke, så selv den dårligste musiker kan spille helt fantastiske forsiringer«.

Men den enklere udgave af melodierne i Bach-suiterne er også vigtig for Toke Møldrup at kende. Han vil kunne både den stenografiske og den fulde udgave – udenad. Først dér føler han at kunne fortolke Bach fyldestgørende.

»Man skal helt være sindssygt skarp i det underliggende ”skelet” i forhold til Bachs tekst. Jeg skal kende begge stemmer som min egen bukselomme, skal kunne lægge en bas og akkorder under og gerne også kunne huske de andre akkorder«.

I barokmusik er der mere plads til medskaben fra musikerens side end ved senere komponister, som i stigende grad vil bestemme mere og mere i kraft af deres anvisninger. Musikere har også en respekt over for de store mestre, som gør, at de er varsomme med at afvige fra noderne. Toke Møldrup tager dog gerne handsken op …