Artikel

Når violinsonaten er mørkerød | Interview Anne Sophie Andersen

Violinist og komponist Anne Sophie Andersen er synæstetiker. Hun oplever musik i farver og former og vil gerne lukke publikum ind i sin verden.

Af Malene Wichmann

Når Anne Sophie Andersen fortæller om en violinsonate af Johann Sebastian Bach, er der mange farver i spil. Bachs solosonate i g-mol oplever hun som en bygning med en rød grundfarve. Dens rolige linjer stammer fra musikkens ro, og dens fremherskende farve skyldes, at hun oplever tonearten som mørkerød. Men der er også mørkeblåt – for mørkeblå er farven for én af musikkens andre fremherskende akkorder.

Tyk og tynd musik
Anne Sophie Andersen er oprindeligt fra Aarhus, men er nu bosat i New York, hvor hun er i gang med en amerikansk Doctor of Musical Arts-uddannelse på Stony Brook University, hvor hun har lavet et projekt om synæstesi.
Hun er selv synæstetiker og blev nysgerrig på, hvilken forskning der fandtes på feltet. Samtidig finder hun det spændende at forsøge at sætte ord på musikeres oplevelse af musik, og hun vil gerne introducere synæstesien til publikum. Hun tror, at det kan give publikum en anden indgang til klassisk og ny kompositionsmusik at tænke mere i farver og former.

»Ikke-musikere opfatter mest musikken som en slags ophobning af klang, men ved at vise dem hvad jeg oplever, håber jeg at kunne give dem nogle anderledes musikoplevelser«

Anne Sophie Andersens arbejde med synæstesi er mere en kunstnerisk udforskning af feltet, end det er egentlig forskning. Men i forbindelse med sit arbejde har hun dog læst grundigt op på den eksisterende litteratur om musik og synæstesi.
»Det mest almindelige er at se former«, forklarer hun.
»Vi er mange, der intuitivt oplever en rumlighed i musikken. Det er også meget normalt at opleve henholdsvis høje og lave toner som højt eller lavt placeret i rummet. Dynamik oplever man også ofte intuitivt. Hvis man ser værket som en streg, så ser man ofte store dynamiske udladninger som en tyk streg, og svage piano-nuancer som en tynd streg. På samme måde med teksturen: En mere udvisket tekstur repræsenterer en mindre artikuleret musik. Mange mennesker opererer med den type visuelle paralleller«.
For Anne Sophie Andersen selv har de synæstetiske oplevelser dog en endnu mere vidtrækkende karakter.
»Jeg ser farver og billeder og forbinder akkorderne med særlige farvetoner. For eksempel har jeg …

Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER