Radiosymfonikere med selvtilliden i orden

Danmarks Radios Symfoniorkester er gået fra at være et andedamsfænomen, der skulle fylde ud i den danske æter, til at være et internationalt orkester, som tiltrækker tunge dirigenter og solister.

Af Per Rask Madsen

Da Statsradiofonien blev grundlagt i 1925, var der småt med programmer. Derfor var det nydannede radioorkester et vigtigt element i transmissionerne til danskerne.
Operasangeren Emil Holm stod bag initiativet med at stable et orkester på benene, da han efter afsluttede udlandsengagementer ærgrede sig over det ringe udbud af symfoniske koncerter i sit hjemland. Det blev et kald for ham at dele sin musikglæde med folket.

»Dengang var musikken fundamental for Danmarks Radios sendeflade. Musikken skulle ud til alle. Den ambition har vi stadigvæk, vi vil gerne dele kvalitetsmusik på højeste tænkelige niveau, uanset genre«, siger Kim Bohr, chef for DRs to orkestre og seks kor.

Situationen på Emil Holms tid er en radikalt anden end i dag, hvor musik ad digitale veje on demand er ligeså tilgængeligt som postevand. Og kvaliteten af koncerterne er rykket op i en helt anden liga.
»Niveauet er steget ganske betydeligt, siden jeg begyndte at anmelde i 1967. Klangen og disciplinen er blevet bedre, og det samme gælder interessen for eksperimenter«, vurderer Jan Jacoby, tidligere musikkritiker ved Information og senere Politiken.

»Man hører alt i den sal, og når jeg nogle gange er mindre imponeret af DR SymfoniOrkestret, er det, når de klatter for meget«

Søren Schauser, musikanmelder

I de spæde år var Radiosymfonikerne en klejn størrelse, men støttet af de to internationale kapaciteter, det var lykkedes at ansætte, ukraineren Nicolai Malko og tyskeren Fritz Busch, blev besætningen øget, så startskuddet for den første Torsdagskoncert lød i 1933 og siden da har kørt som et uopslideligt koncept. Efter Anden Verdenskrig skete yderligere en opnormering, så orkestret kom op på 92 musikere og blev Skandinaviens største. Nok var Malko og Busch topnavne fra udlandet, men langt op i århundredet blev frontpersonellet alligevel en provinsiel affære.
»Niveauet af de solister og dirigenter, man kan tiltrække i dag, er højere. Før støttede man sig mere op ad de hjemlige dirigenter«, siger Jan Jacoby.

I 2012 tiltrådte den aldrende maestro Rafael Frühbeck de Burgos som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret, en post han nåede at bestride i to år, inden han døde af cancer. I 2017 besættes stillingen af endnu en international figur, italieneren Fabio Luisi, som ifølge Berlingskes Søren Schauser er »a match made in heaven«.
Situationen for hver enkelt orkestermusiker har også ændret sig. Borte er orkesterprøverne med ufølsomme podietyranner …