SOM SKABT TIL MUSIK

Århus Symfoniorkester har sukket efter det siden Musikhuset i Århus blev opført: En koncertsal med en ordentlig akustik. Nu har de endelig udvidet huset, og giver byen tre helt nye koncertsale. KLASSISK tester akustikken i Århus’ Symfonisk Sal

En koncertoplevelse begynder med at se, og inden man kommer ind i Århus’ nye Symfoniske Sal, selve koncertsalen, er der ikke så meget at se – endnu. Salen er en tilbygning til Musikhuset, og man bliver hurtig klar over, at salen er en del af et større kompleks med Det Jyske Musikkonservatorium, børneteatergruppen Filuren, Den Jyske Opera og Musikhuset selv som medlemmer af dette kunstneriske bofællesskab.
Der er øverum, lydstudier, teatersal, kammermusiksal, rytmisk sal, kontorer osv. fra kælder til loft alt sammen bundet sammen af Torvet, hvor Ingvar Cronhammars installation til 4,7 mio. kr. skal indrettes, så her er noget at se frem til. Den Symfoniske Sal er en del af denne helhed – altså ikke noget nyt monumentalt kulturbyggeri, men til gengæld gemmer der sig en perle inden i: en ny koncertsal skabt til Aarhus Symfoniorkester – en akustisk åbenbaring, et intimt rum for 1.200 mennesker, et eksempel på hvordan funktion og æstetik går op i en højere enhed. Indefra er den kort sagt en åbenbaring, og Aarhus Symfoniorkester har heller ikke været tjent med mindre. Det er en gammel drøm, der går i opfyldelse. Lige siden den legendariske chefdirigent Thomas Jensen frem til midten af 50’erne jævnlig udtalte, at Århus havde et godt symfoniorkester, men ikke noget at have det i, har en koncertsal stået øverst på ønskesedlen. I 1982 indviede man det nye Musikhuset Aarhus og det var både godt og skidt. Mest godt, idet byen fik et længe tiltrængt kulturhus af internationalt format, men også en smule skidt, da husets store sal var og er ganske uegnet til symfonisk musik med mindre at alle instrumenter bliver elektrisk forstærket.

Akustikken skjuler ingenting
Det er derfor på alle måder tiltrængt, at orkestret får sin egen koncertsal, og al tale om spild af skattekroner til finkulturel aktivitet for de få må forstumme, hvis man gør sig den ulejlighed at sætte sig i salen og blot nyde den vellyd, der nu kommer fra orkestret, som er ganske tæt på, hvor man end er i salen. Publikum er virkelig inviteret indenfor, og det er rummets arkitektoniske genistreg, at alle i rummet kan fornemme nærheden til musikken. Selv en ensom lutspiller med sin stille musik kan fylde dette rum og skabe nærhed …

(Læs hele anmeldelse i KLASSISK nr. 7)

Tekst: Steen Chr. Steensen; foto: Anders Bach