TABTE HORISONTER

I ’Vældige ting’ fortæller historikeren Søren Mørch om nogle af de begivenheder og opfindelser fra de seneste 200 år, der fik verden til at forandre sig fra den gamle til den moderne. Det er en fantastisk bog, som på begavet og illusionsløs vis blotlægger udviklingens ubarmhjertige fremmarch, ofte med indblik i overraskende sammenhænge.
Som når det gælder krigsskuepladsens gradvis ændrede anatomi, fødevarerevolutionens tveæggede sværd og maskinens erobring af de største og mindste gøremål i vor hverdag. Det eneste man med sikkerhed kan sige om den videre udvikling er, at den vil fortsætte i et endnu hurtigere tempo.
Det er gået ganske hurtigt med at forandre Danmark Radios udsendelser med klassisk musik, en udvikling hørende under den elektroniske maskinindustris epidemiske udbredelse i de små hjem, og med den seneste medieaftale kommer den løbende proces ind i en ny fase. Nærværende artikel er tænkt som en påmindelse om nogle af de fjerne stationer, der blev passeret på vejen, skrevet af en selvpensioneret insider, ansat i tiden 1988-2008 ved den ressort, der her for nemheds skyld kaldes ved sit gamle navn: Musikafdelingen.

Trusselsbilledet
Inden for det seneste årti har der cirkuleret et internt trusselsbillede for DR’s medarbejdere, noget ledelsen kaldte omstillingsparathed. Det var nu ikke, fordi virksomheden ikke havde omstillet sig i de forløbne 75 år, men den skærpede konkurrencesituation krævede åbenbart en opgraderet mentalitet. Man skulle tænke nyt og smart, man skulle i et vist omfang glemme den vundne faglige ballast og mere arbejde med det frie og friske ord og den personlige indfaldsvinkel. Man skulle arbejde med flere medier. For programfolket gjaldt det tillige om at varetage dobbeltfunktionen som vært og tekniker, teknikerne omskoledes til programmedarbejdere, og pø om pø ændredes udsendelserne i en mere uniformeret retning. Alt dette blev kontrolleret af en ny instans, den centrale chefredaktion. Man rettede fokus på en forestilling om kundernes behov frem for på produktionens radiofoniske æstetik og faglige indhold. I 2008 kom så den vældige ting: alle specialprogrammernes nedlæggelse og endnu mere fladeradio i flertimes moduler. Mere mainstream …

(Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 18)

Tekst: Valdemar Lønsted. Illustration: Adam Hansel