Vinterens uropførelser | Rune Glerup & Jesper Koch

Rune Glerup har døbt sit største værk til dato ‘symfoni’, fordi det ikke er en poetisk titel, og Jesper Koch finder langt større kreativ energi i ulykke end i eufori.

Symfonien havde en ret svær start, fordi jeg ikke kunne komme i gang. Jeg har aldrig lavet så meget skitsemateriale som til dette værk, simpelthen fordi jeg ikke kunne finde den rigtige indgang. Det brugte jeg et halv år på og fik en krise, fordi det er lang tid at gå og ikke kunne finde åbningen. Men lige pludselig så kom det og ironisk nok, så var det, fordi jeg gik tilbage til de første noter, som jeg forkastede i starten.

»Jeg kan godt lide et højt energiniveau og situationer, som kammer over og næsten bliver absurde«

Rune Glerup, komponist

At kalde det en symfoni er et statement, for det er ikke en symfoni i klassisk forstand, men jeg har tænkt meget over, hvad det vil sige at skrive en symfoni i dag. Der ligger en kæmpe tradition af symfonier bag, som man ser det i forhold til, men der er også noget simpelt ved at kalde det en symfoni. Der er ikke en poetisk titel, som skal sige noget om værket. Det er en åben titel. Jeg har gjort det i en del af mine værker.

Mens jeg skrev værket, vidste jeg, at jeg ville være på et koncertprogram sammen med Stravinskij og Ravel, og det har betydet noget. Jeg er meget letpåvirkelig. For at få mine forestillingsevner i gang er der nogle ting, som stimulerer mig. For eksempel programmet, hvis jeg kender dem, jeg skriver for, hvis jeg kender akustikken i salen, det skal spilles i. Så kan jeg bedre høre det for mit indre …