Nyhed

14-årig snupper førstepris ved international cellokonkurrence

14-årig snupper førstepris ved international cellokonkurrence | Magasinet KLASSISK

Classic Cello International Competition, der netop har overstået sin fjerde udgave, blev vundet af den kun 14-årige sydkoreaner, Jung A Kim (foto). Ved finalen 2. påskedag i koncertsalen på Londons Royal College of Music, tog den unge cellist førsteprisen på 375.000 kroner samt en specialpris med et legat, der sikrer hende lån af en antik italiensk cello fra 1800-tallet, bygget af brødrene Carcassi.

Landsmanden Yi Joon Park løb med konkurrencens andenpris på 225.000 kroner, mens armenske Artyom Ioanisyan med tredjeprisen kunne indkassere en præmiecheck på 150.000 kroner. Alle tre finalister fik desuden priser fra den danske strengeproducent, Larsen Strings.

Allerede i en alder af elleve år tog Yi Joon Park i 2023 førsteprisen og fire specialpriser ved den 11. Tjajkovskij-konkurrence for unge musikere og opnåede international anerkendelse. Hun har vundet førsteprisen ved International Dotzauer Competition, David Popper International Cello Competition, National Artists Competition og Manhattan Competition. Hun er i øjeblikket studerende på Korea National Institute for the Gifted in Arts, hvor hun studerer hos Kangho Lee og Noeul Park.

Classic Cello International Competition er forbeholdt cellister under fyrre år. Ved denne udgave var fyrre kandidater fra mere end tyve forskellige lande udvalgt til at deltage i konkurrencen, der løber over tre runder i løbet af elleve dage.

Foto: Classic Cello International Competition

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER