Nyhed

98-årige Herbert Blomstedt på hospitalet før koncerter i San Francisco

98-årige Herbert Blomstedt på hospitalet før koncerter i San Francisco | Magasinet KLASSISK

Den aldrende dirigent ankom tydeligt udmattet til San Francisco efter at have gæstedirigeret Mahlers 9. symfoni hos Detroit Symphony. Hans tilstand bekymrede orkesterledelsen, oplyser San Francisco Symphonys pressemedarbejder, Taryn Lott.

Sidste fredag var Blomstedt kommet sig så meget, at han stod i spidsen for både generalprøven fredag morgen og den første af de tre koncerter samme aften, hvor Mahlers niende var på programmet. Imidlertid var han i så dårlig forfatning om aftenen, at han blev hjulpet på scenen i kørestol af to scenemedarbejdere og en personlig assistent.

Dirigenten slog symfonien an fra en klaverbænk på podiet, men som koncerten skred frem, fremstod han mere og mere mærket og blev nødt til at afslutte koncerten fra en stol med armlæn, for at forhindre ham i at glide ned fra sædet.

Dagen efter koncerten trak Blomstedt sig fra de sidste to koncerter. Hverken orkester eller dirigentens management har meddelt noget om hans tilstand.

Blomstedt vender, efter planen, tilbage til San Francisco Symphonys Davies Hall i januar – et halvt år før han fylder 100 år.

Foto: Nadja Sjöström / Konserthuset Stockholm

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER