Andrea Pellegrini: »Vi har ikke tænkt dybt, men vi kunne mærke, at den sad«

Mezzosopran Andrea Pellegrini er aktuel med dansksproget tangomusik af den grovkornede slags. Sammen med guitarist og komponist Torben Westergaard og digter Ursula Ankjær Olesen afsøger hun vredens univers.

Af Nikolaj Skinhøj

Hvorfor har I valgt at dyrke vreden via tangomusikken?
»Jeg og Torben Westergaard bad Ursula Ankjær Olesen om nogle tekster, der havde samme udtryk, som mange af de tekster, der findes inden for den argentinske tangomusik. Vi havde kigget rundt i det nordiske univers, men her er stilen mere finurlig. Det argentinske univers er meget direkte, og det genkender jeg i mit arbejde som operasanger. Den måde at lave tekst på og synge arier minder mere om den argentinske tango end den danske lyrik. At man går ind i en konkret følelse: “lige her og nu har hun det sådan”, mere end det handler om et overordnet view hen over følelser. Det var udgangspunktet for, at jeg og Torben kontaktede Ursula. Vi ville godt lave nogle sange, som talte fra et meget direkte sted, og vi fik nogle tekster, der var meget direkte«.

I sangen ‘Moderne vrede’ synger du:

Hvad går gennem dit hoved, når du synger det?
»Det er ligesom, når jeg arbejder med opera. Jeg er den kvinde, som sidder i en stue, hvor der følelsesmæssigt er iskoldt. Hun ved, hvad der vil ske lige om lidt – ragnarok. Sådan arbejder jeg med alle sange. Jeg fortolker sangens univers«.

Mit første møde med udgivelse er et sort cover med to kvinder og en mand, med hvidt pulver i hovedet, der vender på hovedet, og henover står der med store typer: ‘Fuchness-uhyret’. Min umiddelbare tanke var: Det er en joke. Men det er ikke tilfældet…
»Næh, det er et univers, som man kan gå ind i«.

Er der humor i det?
»Hvis der er en flig af humor, så er det i mødet mellem teksten og musikken, som jeg slipper fri. Det er ikke noget, jeg lægger i det. Nu taler du med en udøvende kunstner, og det er vi alle tre, som er forbundet med det her. Du tror, at vi har en forkromet plan, inden vi laver vores musik, som vi bagefter kan redegøre for. Sådan fungerer det ikke. Der er ikke nogen af os, der tænker, at vi vil gerne lave noget om vrede, fordi det er for underbelyst. Vi arbejder ikke oppefra og ned. Vi arbejder indefra og ud. Jeg har tænkt det som en sindstilstand i et menneske, som jeg kan identificere mig med, og som andre kan spejle sig i«.

Det er planen, at det skal føre videre til en koncert. Hvad kommer den til at handle om?
»Det er meningen, at der skal komme flere sange, og der skal også komme sange med andre farver. Det er bestemt ikke planlagt færdigt, men vi roder med at lave en teaterkoncert, hvor vi skifter perspektiv. Det man tror, er kvindens version, ender måske med at blive et ekko af et møde, som manden husker. Men vi er slet ikke klar til at præsentere et færdigt produkt«.

Hvorfor hedder udgivelsen ‘Fuchness-uhyret’?
»Det var egentlig en arbejdstitel, som jeg skrev ned, og så er det hængt ved. Vi har ikke tænkt dybt, men vi kunne mærke, at den sad. Lochness-uhyret er en konstruktion, som ikke findes. Det er ligesom vredens boble, som kan springe hvert øjeblik og falde ned igen, men som fylder det hele, når den er der«.

Lyt til udgivelsen ‘Lochness-uhyret’