Nyhed
BBC salg af klassiske podcast bekymrer pladebranchen
4. september 2015
4. september 2015
BBC barsler med online salg af tv- og radioprogrammer som podcast. Det drejer sig blandt andet om optagelser af klassiske koncerter med mediekoncernens eget symfoniorkester. Den britiske public service gigant lancerer til efteråret BBC Store som modtræk til politiske planer om at skære i licensindtægterne. Nyheden bekymrer de klassiske pladeselskaber, som frygter en ny stor offentligt financieret konkurrent på et i forvejen trængt marked for salg af musik. Brancheorganisationen BPI (British Phonographic Industry) er derfor i dialog med BBC om muligheden for, at kommercielle pladeselskaber også kan komme til at sælge deres musik gennem BBC Store.
“Oprindeligt var det tanken, at det kun var BBCs egne optagelser, der skulle gøres tilgængelige på BBC Store. Men de blev overraskede over, at pladeselskaberne også var interesserede i at få deres udgivelser med i udbuddet på platformen. Vi drøfter i øjeblikket, hvordan det kan lade sig gøre”, udtaler Gennaro Castaldo fra BPIs klassiske afdeling til Classical Music Magazine.
Foto: Sim Canetty-Clark
FLERE NYHEDER