Nyhed
Beethovens 9. skal spilles hurtigere
1. maj 2018
1. maj 2018
»Ét af de vigtigste værker nogensinde, måske den bedste symfoni i musikhistorien«, siger den engelske dirigent Benjamin Zander om Beethovens 9. symfoni.
Ifølge Zander, bliver symfonien som regel opført for langsomt, og derfor har han indspillet en ny up-tempo version med det London-baserede Philharmonia Orchestra og deres kor, hvor værket afvikles på under 60 minutter i stedet for de traditionelle 70-80 min.
»På mange af nutidens indspilninger hævder man at have fulgt Beethovens henvisinger med henblik på tempo. Der er bare ikke nogle, som gør det slavisk. Ikke engang tæt på«, siger han til The Telegraph.
Selvom Beethoven anførte tydelige tempi i sine partiturer, har det aldrig været hans intention, at de skulle tages helt bogstaveligt, siger Benjamin Zander:
»Det vigtigste er at have en fortolkning, der loyalt følger de idéer, som Beethoven havde tænkt«, siger han og nævner trompetfanfaren i den langsomme sats, som i dag oftest fremstår som en klagesang.
»Fanfaren lyder som regel ikke som den fejring, sprængfyldt af energi og majestætisk utålmodighed, som Beethoven ønskede«.
Up—tempo udgaven af Beethovens niende er efter planen på gaden til sommer.
FLERE NYHEDER