Nyhed
Blandet modtagelse af Holtens afskedsopera i London
24. marts 2017
Inden det bliver helt tæppefald for Kasper Holten som operachef i Royal Opera House, er det blevet tid til hans afskedsforestilling, Wagners ‘Mestersangerne i Nürnberg’, som de engelske anmelderne giver en blandet modtagelse. Med operaens tema om en kunstners kamp mod etablissementet har Holten valgt at sige farvel med tungen placeret i kinden som en sidste ironisk hilsen til både publikum og kritikere.
De seks år som operachef i Royal Opera House har budt på blandede oplevelser for Kasper Holten. Rollen som chef er efter de flestes mening gået godt, mens opgaven som hjemmebaneinstruktør ikke altid er blevet modtaget med lige stor anerkendelse af de engelske medier. Det gælder også for ‘Mestersangerne’, som bliver bedømt af de engelske anmeldere på en broget skala, der spænder fra lunken til begejstring og fra revolutionerende til tvivlsom.
Overordnet set er de fleste anmeldere enige om, at forestillingen er en mellemvare fra en god instruktørs hånd, og de giver den i gennemsnit 3-4 stjerner ud af fem. Der er også enighed om, at det er en opsætning med det store sejl sat, med stjerner på scenen, blandt andet Bryn Terfel i rollen som Hans Sachs (foto), og chefdirigent Pappano foran et orkester i fuldt udtræk. Men samtidig falder hammeren i forhold til Holtens overgjorte fortolkning af Wagners maratonopera på 4 1/2 time, der med sit ujævne trav spænder ben for oplevelsen.
I The Guardian kalder Erica Jeal operaen for et »vældigt farvel, der ikke bliver glemt lige med det samme«, og hun anerkender, at Holten forlader kompagniet med et brag. Ros er der også til Holtens overvejende danske produktionshold, blandt andet scenograf Mia Stensgaard og kostumier Anja Vang Kragh. The Guardians anmelder ser dog et problem i, at Holten overgør Wagners budskab om kunstens forpligtelse til en konstant nødvendig fornyelse, og at han bruger det som forsvar for sin egen kontroversielle tilgang til genren.
For The Daily Telegraphs anmelder, Rupert Christiansen, bliver musikfremførelsen den største oplevelse, og han hæfter sig især ved 1. akts skønhed og melankolien i 3. akt, som han tilskriver Pappanos ledelse fra podiet. På minussiden bliver det også for Christiansen instruktørens perspektiv på Wagners komedie, der støjer, idet han kalder forestillingen for »en rastløs og irriterende fortolkning«, som forvirrer i stedet for at skabe klarhed.
Det er dog ikke alle anmelderne, der er forvirrede. Med et lille dryp malurt værdsætter anmelderen hos Bachtrack, David Karlin, Holtens – desværre ujævne – livtag med librettoens paradokser, og i Opera Today ser Claire Seymour operaen ganske klart og forstår den som både nyskabende og udfordrende.
»Holtens opsætning er “revolutionerende” på sin helt egen måde. Den vender vrangen ud og (bogstaveligt talt) op og ned på operaen, som kulminerer i kulturelt anarki«, skriver Claire Seymour.
Forestillingen spiller måneden ud på Covent Gardens store scene.
Foto: Cliva Barda / ROH
