Nyhed

Cecilia Bartoli kommer til København og Aarhus i 2020

Den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli kommer til Danmark næste sommer i forbindelse med en skandinavisk turné, der også bringer hende til Elbphilharmoni i Hamborg.

Sidst man kunne opleve Bartolis herhjemme var i 2015, hvor hun gav koncert i Tivolis koncertsal.

Efter fem år vender hun nu tilbage til Danmark, hvor hun optræder sammen med barokensemblet ‘Les Musiciens du Prince-Monaco’, som er tilknyttet Monaco Operaen. I spidsen for orkestret står violinisten Andrés Gabetta.

Programmet for de to koncerter, i henholdsvis Musikhuset Aarhus d. 10. juni 2020 og DR Koncerthuset d. 12. juni 2020, er arier og musik fra det 18. århundrede.

Billetsalget for København og Aarhus starter fredag d. 31. maj kl. 10.00 på concerts.dk.

Foto: DG

Læs også: La Scala lokker Cecilia Bartoli tilbage

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER