Nyhed

Daniel Barenboim på landevejen igen

Daniel Barenboim på landevejen igen | Magasinet KLASSISK

Da Daniel Barenboim sidste år afslørede, at han havde opgivet sit mangeårige virke som generalmusikdirektør for Staatsoper Berlin som følge af Parkinsons sygdom, sagde han samtidig, at han ønskede at fortsætte arbejdet med hjertebarnet West-Eastern Divan Orchestra.

»Som altid betragter jeg West-Eastern Divan Orchestra som mit vigtigste ansvar. Det er essentielt for mig at sikre orkestrets langsigtede stabilitet og udvikling. Jeg vil fortsætte med at dirigere Divan, når mit helbred tillader det«, sagde Barenboim i en erklæring.

Nu er han og orkestret draget på en mindre turné med fire koncerter i Tyskland og Schweiz med cellist Yo-Yo Ma og violinist Clara-Jumi Kang som solister. Sidstnævnte er solist i Beethovens violinkoncert, mens Ma opfører Dvořáks cellokoncert.

Efter en måneds pause tager 83-årige Daniel Barenboim og Divan hul på en ny turné, som denne gang fører dem til Tyskland, Spanien, Frankrig, Holland, Østrig og Schweiz, kan man læse i orkestrets koncertkalender.

Foto: Marco Borrelli / SF

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER