Nyhed

DR Underholdningsorkestret lukker

Kulturminister Marianne Jelved har besluttet ikke at ændre i public servicekontrakten med DR, hvilket betyder af DR Underholdningsorkestret lukker til nytår.
“Jeg har besluttet at forhandle kontrakten færdig med DR, og det er korrekt, at Underholdningsorkestret ikke kommer med i den kontrakt, fordi der ikke er finansiering inden for den ramme, som DR har, siger hun til Ritzau.
Selvom et flertal uden om regeringen ønsker at bevare ensemblet, har de dog ikke været i stand til at nå til enighed om, hvordan orkestret skal finansieres.
“Det er ikke lykkedes at blive enige om på hvilke betingelser, Underholdningsorkestret kan fortsætte. Det er det, der er problemet, og nu må jeg sige, at vi har brugt mange uger, og vi nærmer os ikke hinanden”, siger Marianne Jelved.

I anledning af Kulturministerens beslutning udtaler DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen:
”Jeg tager til efterretning, at ministeren har oplyst, at forhandlingerne om public service-kontrakten afsluttes på baggrund af medieforliget og DR-bestyrelsens efterfølgende beslutninger. Vi fortsætter nu arbejdet med at udfolde DRs musikplan, som blandt andet har fokus på at styrke samarbejdet med det professionelle musikliv i hele landet og på at få den levende musik ud i hele Danmark.”

Foto: Nikolaj Lund

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER