Nyhed
Kvindelige komponister er fortsat fraværende
1. oktober 2020
Redaktør på webmagasinet Seismograf, Sune Anderberg, er løbet den nye sæsons (og Copenhagen Phils sidste fem) hjemlige sæsonprogrammer igennem og kritiserer i en kommentar fraværet af kvindelige komponister i de store orkestres symfoniske repertoire.
I gennemgangen bemærker redaktøren generelt en programlægning hos orkestrene, som er »så kønsmæssigt skæv, at den burde få alle alarmklokker til at ringe«. Særligt hæfter Anderberg sig ved landsdelsorkestret Copenhagen Phil, hvor han ser et mønster gentage sig:
»Fuldstændig ubegribeligt er det, at en institution som Copenhagen Phil – der ellers profilerer sig som det mest nytænkende af de danske orkestre – nu for femte år i træk har præsenteret et sæsonprogram uden et eneste symfonisk værk af en kvindelig komponist. Ikke ét. Selv de største modstandere af rigide kvotesystemer må medgive, at tallet nul runger meget højt«.
Ifølge Anderberg skal man altså fem år tilbage for at finde en symfoni skrevet af en kvindelig komponist. Og det var endda i den lavt profilerede ende af skalaen, hvor orkestret var ansvarlig for en musikskole koncert i Gladsaxe, hvor man uropførte komponisten Pernille Sejlunds (foto) værk, ‘Calling Earth’.
I KLASSISK omtalte vi for to år siden en repertoire-statistik, som også dokumenterede hvor lille en andel af musikken i de danske koncertsale og operahuse, der var komponeret af kvinder. Undersøgelsen, som Dansk Komponistforening, Snyk og flere musikforlag stod bag, granskede tre sæsoners koncertprogrammer, og billedet stod krystalklart: Musik skrevet af mandlige komponister udgjorde over 95 procent af repertoiret.
En af forklaringerne på underrepræsentationen af kvindelige, danske komponister i orkestrenes koncertprogrammer er ganske enkelt, at der ikke er så mange af dem som af de mandlige. Komponistforeningens formand, Bent Sørensen, sagde ved offentliggørelsen af undersøgelsen:
»I Danmark er vi måske lidt bagud. Vi har i vores forening 38 kvindelige komponister ud af 277. Det svarer til cirka 14 procent. Så vores store opgave er at skabe rollemodeller, at skabe mulighed for at der kommer kvindelige komponister i fremtiden. Men også at gøre opmærksom på, at der er de her kvindelige komponister«.
Når det gælder de andre store danske statsfinansierede orkestre kan man i Sune Anderbergs gennemgang af den nye sæson læse, at hverken Det Kongelige Kapel eller landsdelsorkestrene i Odense og Sønderjylland har en kvindelig komponist på programmet. I Aalborg og Aarhus spiller man én (den samme), mens DR Symfoniorkestret præsenterer sammenlagt to kvindelige komponister. Ingen af dem er danske.
Anderberg slutter kommentaren af med at anfægte underrepræsentationen og med hans egen prognose for, i hvor høj grad orkesterlandskabet i de kommende år vil favne de kvindelige komponister: »Er det alsidigt nok for en orkesterstand med så høj økonomisk prioritet i kulturpolitikken? Døm selv, men regn ikke med, at det ændrer sig foreløbig«.
Foto: PR
