Nyhed
Lang Lang anbefaler Gould og Kleiber
22. april 2015
22. april 2015
I et interview i The Guardian fortæller den kinesiskfødte pianist, at hans første plade var Wilhelm Kempffs indspilning af Beethoven-sonater, og at hans favoritindspilning af Bachs Goldberg-variationer er med Glenn Gould. Når det gælder Beethovens symfonier, så anbefaler han den 5. med Carlos Kleiber.
The Guardian spørger ham desuden, om det er ok at klappe mellem satserne.
Til det svarer Lang Lang:
”Det kan godt være distraherende. Men hvis nogen blandt publikum klapper mellem satserne i for eksempel en Beethoven-sonate, viser det mig blot, at personen ikke kender meget til etiketten ved klassiske koncerter, og at han eller hun formentligt er ny koncertgænger. Det både elsker og påskønner jeg”.
Foto: Xun Chi
FLERE NYHEDER