Nyhed

Malko-vinder nægtet indrejse i USA

Den venezuelanske dirigent Rafael Payare blev nægtet indrejse af de amerikanske told- og pasmyndigheder, til trods for at han har et gyldigt visum. Den tidligere Malko vinder forsøgte at nå frem til en række aftalte koncerter med Cincinnati Symphony Orchestra (CSO) sammen med sin kone, den amerikanske cellist Alisa Weilerstein. En talsmand fra CSO har forklaret til nyhedssitet cincinatti.com, at det ikke var Payares visum, der var problemet men »andre dokumenter«, der ville tage mindst et par uger at få bragt i orden. Payare måtte derfor vende om og flyve tilbage til Berlin, hvor parret bor, og det var kun hans kone, der slap ind i landet. Med Payare lukket ude af landet blev CSO nødt til at ændre programmet og fik Karina Canellakis til at erstatte ham på podiet.

Sistema-uddannede Rafael Payare fik sit internationale gennembrud som dirigent, da han vandt Malko konkurrencen i 2012. Han er chefdirigent for Ulster Orchetra i Belfast siden 2014. I år er han også blevet valgt som 1. dirigent ved Castleton Festivalen i Virginia, hvor han efterfølger sin mentor, afdøde Lorin Mazel.

Foto: Luis Cobelo

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER