Nadia Boulangers eneste opera får endelig premiere

Efter to års coronaforsinkelse får et af det 20. århundredes mindst opførte operaværker, Nadia Boulangers ‘La ville morte’, endelig premiere, endda på begge sider af Atlanten.

Operaen, der er skrevet af en af musikhistoriens største – og i brede kredse relativt ukendte – kvinder, bliver sat op i april af det eksperimenterende amerikanske kammerkompagni, Catapult Opera, i en koproduktion med Den Græske Nationalopera, der har premiere på Boulangers opera i næste uge.

‘La ville morte’, som Boulanger skrev sammen med komponistkollegaen Raoul Pugno i 1912, havde en udfordret tilblivelse og en ganske sparsom opførelseshistorie.

Operaen handler om den destruktive kraft ved besættelse og begær og havde planlagt premiere ved Opéra Comique i Paris i 1914. Men det satte først Pugnos pludselige død og siden udbruddet af 1. Verdenskrig en stopper for, og efterfølgende gik det originale partitur tabt.

Den italienske komponist Mauro Bonifacio rekonstruerede i 2005 musikken, og operaen blev uropført på Chigiana-festivalen i Italien. Den er senere blevet opført i en koncertant version ved GöteborgsOperan i 2020. Men en rigtig premiere i et operahus får værket altså først nu i en fuldt orkestreret udgave af den amerikanske komponist David Conte, en af Boulangers sidste elever som har fået opgaven i bestilling af Catapult Opera.

De fire partier i rollebesætningen synges af sopran Melissa Harvey, mezzo Laurie Rubin, tenor Joshua Dennis og baryton Jorell Williams. Sangerne akkompagneres af Talea Ensemble under ledelse af Catapuls stifter og kunstneriske leder Neal Goren. Den nye opsætning af ‘La ville morte’ iscenesættes af opera- og filminstruktør, Robin Guarino.

Komponisten, dirigenten og musikpædagogen Nadia Boulanger (1887-1979) har undervist nogle af de største musiknavne i det 20. århundrede. Deriblandt Aaron Copland, Leonard Bernstein, Astor Piazzolla, Philip Glass, John Eliot Gardiner, Daniel Barenboim – og ikke at forglemme danske Per Nørgård. Den indflydelsesrige franskmand studerede hos Gabriel Fauré og skrev et utal af orkester-, vokal-, kammer- og klaverværker.

Hun var den første kvinde til at dirigere store symfoniorkestre som New York Filharmonikerne, Boston Symphony Orchestra, Philadelphia Orchestra og BBC Symphony Orchestra, blandt andet ved uropførelser af værker af Stravinskij og Copland.