Nyhed
»Nedgang i salget af klassisk musik på DVD kan vendes«
11. marts 2016
11. marts 2016
Sådan lød det fra en af topcheferne i videobranchen ved en nyligt afholdt international konference og mediemesse. »Nedgangen kan stoppes og ligefrem vendes«, siger Anthony Anderson, øverste chef i Select Music & Video Distribution, i hovedtalen ved konferencen, som blev afholdt i forbindelse med Avant Première i Berlin. Det er én af de største internationale messer for mediebranchen med vægt på den klassiske musik. Select er Englands førende distributør af klassisk musik på cd og dvd og et af datterselskaberne i Naxos musikkoncernen.
Markedsudviklingen for salg af klassiske musik dvd’er har længe været nedadgående og ligner dermed konjunkturen for salg af klassisk musik på cd. Men den nyeste tendens er, at nedgangen i salget bremser og flader ud. Et generelt øget musikforbrug skyldes de populære streamingtjenester, og det smitter af på salget af musik på fysiske medier som cd og dvd. En slagkraftig faktor i den proces der leder musikkunderne til køb er for eksempel kunstnernes optræden i tv-programmer. Jo mere eksponering, jo større efterspørgsel, siger Anthony Andersons til Classical Music Magazine. Han fremhæver også kunsternes tilstedeværelse på de sociale medier som afgørende, og han opfordrer musikselskaberne til i langt højere grad at benytte netop de platforme til at promovere kunstnerne.
FLERE NYHEDER