Nyhed
Nigel Kennedy sælger bratsch, der kan »ødelægge al kammermusik«
23. oktober 2026
23. oktober 2026
Den tidligere violin-rebel Nigel Kennedy er så træt af en af sine bratscher, at han nu skiller sig af med den.
Instrumentet med tilnavnet ‘Ex-Nigel Kennedy’ er sat til salg hos auktionshuset Amati, der har specialiseret sig i antikke strygeinstrumenter. Her kommer den under hammeren i næste uge til en beskeden vurdering på mellem 26.000 og 45.000 kroner, selv om den bærer etiketten Guadagnini.
Den lave vurdering skyldes, at bratschen er en kopi. Det mest værdifulde er reelt det medfølgende brev til køberen, som Kennedy har skrevet. Her giver englænderen en ironisk og alt andet end flatterende beskrivelse af, hvordan instrumentet lyder:
Dear Musical Comrade,
On a recent country walk, stepping in a cow pat reminded me how much I am going to miss my viola. Having premiered the Dr. Moreau Viola Concerto on it I have enjoyed all of the qualities one would expect from a great viola. An array of farmyard noise, brutal grunting attack, perfect intonation between the 12 semitones normally afforded to Europeans & an infallible 2 second vibrato cycle are just a few of the instrument & player’s innate qualities. This instrument also has the capacity to ruin any small chamber music sessions after which the pub becomes a more attractive proposition.
N.B. Unfortunately its performance of the Hindemith & Reger solo viola sonatas at Wembley Stadium has been cancelled by public demand.
Enjoy!
Dr. Nigel Kennedy
Flere medier, deriblandt Radio Classique, forventer, at det håndskrevne brev fra den kontroversielle violinist vil sende hammerslaget på instrumentet op over vurderingen.
Amati-auktionariussen, der står for salget, siger til musiksitet Slipped Disc:
»Man kan roligt sige, at Kennedy ikke er den største fan af denne bratsch. Men han forholder sig da i det mindste til den, og det er trods alt bedre end total ligegyldighed«.

Foto: Amati
FLERE NYHEDER