Nyhed

Cellist arresteret på gaden i Moskva

Den 27-årige russiske cellist Semyon Lashkin blev arresteret for gadeuorden af politiet i Moskva forrige uge. Lashkin, som er uddannet ved konservatoriet i Moskva, sad på en bænk og øvede kl. ni om morgenen nær Den Røde Plads, da han pludselig blev tilbageholdt og udspurgt af ordensmagten, der samtidig konfiskerede hans cello som bevismateriale. Ifølge The Strad er han nu formelt blevet sigtet for at opildne en folkemængde til uro i en gade, der var næsten mennesketom på tidspunktet.

Lashkin appellerer nu til offentligheden ved at protestere over episoden på Facebook. Her kan man blandt andet læse et opslag fra Lashkin med følgende ordlyd:
»Sådan ser det ud, mine venner. Denne sag viser Rusland fra dets knap så pæne side. Det er virkelig absurd, og jeg sætter stor pris på alle, der har støtte min kamp mod dette nonsens. Mange tak, mine venner!«

På Lashkins Facebook-side kan man se, at protesterne tilsyneladende har hjulpet, idet han nu har fået sin cello tilbage fra politiet.

Foto: Roman Fedotov

Læs også: Russisk cellist under mistanke i Panama-sagen

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER