Nyhed
Opdag glemte komponister i julen
4. december 2023
4. december 2023
La Boite à Pépites, pladeselskabet der har specialiseret sig i glemte kvindelige komponister, har udgivet en julekalender, hvor du kan dykke ned i femogtyve komponister, du nok aldrig har hørt før. Pladeselskabet lover, at mere end halvdelen af de præsenterede kvinder ikke har været udgivet tidligere.
Kalendervideoerne udgør omkring en tredjedel af det franske labels samlede videokatalog, der skal hjælpe med at bringe de oversete komponister frem i lyset.
I videoerne optræder omkring tredive kunstnere, deriblandt pianist og komponist Jean-Frédéric Neuburger, sopran Marie-Laure Garnier og cellist Xavier Phillips.
La Boite à Pépites blev lanceret sidste år med udgivelsen af premiereindspilninger af komponist Charlotte Sohys værker. Pladeselskabet er stiftet af cellist Héloise Luzzati som en del af hendes projekt ‘Elles – Women Composers’.
Blandt de kunstnere, der har indspillet for selskabet finder man blandt andet den dansk-franske sopran Elsa Dreisig, Quatuor Modigliani og Trio Wanderer.
FLERE NYHEDER