Nyhed

Prismodtager i spidsen for Tysklands største musikfond

Prismodtager i spidsen for Tysklands største musikfond | Magasinet KLASSISK

Bratschist Tabea Zimmermann er valgt som ny forperson for bestyrelsen i den magtfulde, tyske Ernst von Siemens Musikstiftung, der hvert år uddeler mere end 25 millioner kroner i form af priser og finansiering til skabere af ny musik. Hun modtog selv hovedprisen på små to millioner i 2020 for »at give bratschen en plads i den moderne musikverdens bevidsthed«.

I en pressemeddelelse takker Zimmermann for æren og det store ansvar, hun er blevet betroet med posten som leder af bestyrelsen.

Hun siger videre:

»Som prismodtager har jeg oplevet, hvor fantastisk stiftelsen fungerer, og hvor stor værdi der lægges i at støtte kunstnerne. Jeg modtog selv prisen på et tidspunkt, hvor jeg var midt i livet og fik mange muligheder for at arbejde i udvalg, følge min tilgang til kammermusikken og at skabe sammen med andre. At udveksle ideer og tage andre med mig«.

Ernst von Siemens stiftelsen, som i år markerer 50-året for grundlæggelsen, støtter årligt omkring 120 ny musik-projekter verden over. Bestyrelsen, nu med Zimmermann i spidsen, administrerer stiftelsens økonomi og udvælger de, der skal modtage støtten. Det er også bestyrelsen, som godkender hvilke kunstnere, som skal modtage årets hoved-, komponist og ensemblepriser.

Foto: Marco Borggreve

LÆS OGSÅ

Grænsesøgende komponist får musikkens nobelpris

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER