Nyhed

Riccardo Chailly bliver ny musikchef for Lucerne festivalen

La Scalas chefdirigent Riccardo Chailly overtager chefstolen efter sin gamle mentor, Claudio Abbado, der døde i 2014. Den 62-årige Chailly, som også er chefdirigent for Gewandhausorkestret i Leipzig, tiltræder næste år og skal stå i spidsen for festivalorkestret fem år frem.
Lucerne Festivalen blev stiftet i sin moderne form i 2003 af den nuværende leder, Michael Haefliger og Claudio Abbado. Om udnævnelsen af den nye musikchef siger Haefliger, at han er begejstret over at have fået en stor kunstner som musikchef, og at Chailly vil tilføre orkestret og festivalen et nyt stærkt musikalsk fokus. Chailly selv udtaler til Gramophone:
“At få ansvaret for dette fantastiske kunstneriske projekt iværksat af Claudio Abbado er ikke blot et stort privilegium, men også noget der rører mig dybt.”
Chaillys første festivalopgave bliver at dirigere Mahlers monumentale 8. symfoni ved åbningskoncerten i 2016. Han skal yderligere stå på podiet ved en håndfuld koncerter i løbet af hver festival.

Foto: Gert Mothes / Decca

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER