Nyhed

Royal Albert Hall loge til salg for 21 mio. kroner

London ejendomsmægleren Harrods Estates udbyder en privat loge i Royal Albert Hall til den nette pris af 21 millioner kroner. Den har plads til 12 gæster og er placeret kun fem loger væk fra den engelske dronnings. I tillæg til købssummen kommer en årlig udgift på 497 pund, altså ligegodt 50.000 kroner for alle logens 12 pladser, som går til vedligehold. Nicholas Shaw fra mæglerfirmaet fortæller til BBC, at det er den dyreste loge, de nogensinde har haft til salg, og at der trods den pebrede pris allerede er interesserede købere. For de mange penge får man adgang til 2/3 af årets koncerter samt et medlemskab af Corporation of the Hall of Arts and Science, en slags aktionærforening i organisationen, der ejer koncerthuset. Købet giver brugsret til logen de næste 849 år, lyder det i kontrakten. Sidste gang en loge blev solgt var i 2011, hvor købsprisen var på ca. 5 millioner kroner.

Læs også: DR SymfoniOrkestret til The Proms

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER