Nyhed

Royal Opera House aflyser alligevel ‘Tosca’

Royal Opera House aflyser alligevel ‘Tosca’ | Magasinet KLASSISK

Royal Opera House i London, som før jul frygtløst fastholdt åbningen af billetsalget til premieren på ‘Tosca’ 13. januar til trods for den løbske coronasmitte, har nu alligevel besluttet at aflyse forestillingen. Dermed streamer operahuset heller ikke forestillingen 22. januar med Anna Netrebko i titelrollen, som vi omtalte i en nyhed lige efter juledagene.

»Findes der en bedre måde for Royal Opera House og vores elskede publikum at vende tilbage til opera i fuld skala end med Puccinis mesterværk?«, spurgte operahusets direktør, Oliver Mears, retorisk i en pressemeddelelse om forestillingen.

Men nu har piben fået en anden lyd, og på operakompagniets website kan man nu i stedet læse følgende besked:

»På grund af Londons aktuelt høje corona-beredskab må vi med beklagelse aflyse januars ‘Tosca’-forestillinger. Vi håber stadig at kunne præsentere de forestillinger, der er planlagt til marts«.

Opsætningen, der skulle have markeret åbningen på operahusets vintersæson, har en oprindelig spilleplan, som løber frem til 13. marts.

Læs mere: Royal Opera House åbner for billetsalg

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER