Nyhed
Scenerne er lukkede – men musikken spiller videre
18. marts 2020
18. marts 2020
Europa er lukket ned for at dæmme op for corona-smitten, og musiklivet er nu også for alvor lammet, både herhjemme og i udlandet. Vi har i de sidste par uger skrevet om, hvordan først de italienske operahuse fik ordre om at lukke dørene for publikum og senest om, hvordan bekæmpelsen af COVID-19 også har tvunget den hjemlige musikscene til at aflyse alt.
Men det er alligevel stadig muligt at få store musikoplevelser fra verdens koncert- og operahuse. Mange af dem gør nemlig deres koncerter og forestillinger tilgængelige på nettet, og det der normalt er en dyr aften for publikum, bliver som en gestus gjort gratis.
The Metropolitan Opera
I New York har The Met åbnet arkiverne og streamer hver dag en ny operaopsætning kvit og frit.
Programmet byder bl.a. på:
18. marts: Verdis ‘Il trovatore’ (fra
oktober 2015)
Dirigeret af Marco
Armiliato og med Anna Netrebko, Dolora Zajick, Yonghoon Lee og Dmitri
Hvorostovsky.
19. marts: Verdis ‘La traviata’ (fra december 2018)
Dirigeret af Yannick Nézet-Séguin og med Diana Damrau, Juan Diego Flórez og Quinn Kelsey.
21. marts: Donizettis ‘Lucia di Lammermoor’ (fra februar 2009)
Dirigeret af Marco Armiliato og medAnna Netrebko, Piotr Beczala og Mariusz Kwiecien.
Se mere: The Metropolitan Opera
Berliner Philharmonikerne
I Tyskland giver
Berliner Philharmonikerne interesserede gratis adgang til deres digitale
koncertsal. Den nyeste koncert er med Simon Rattle og berlinerne, som opfører
Berios Sinfonia og Bartóks Koncert for orkester i en tom Philharmonie, men der
er også snesevis af andre koncerter og film, som kan ses i Digital Concert
Hall.
Hvis du bruger koden BERLINPHIL inden d. 31. marts får du fri adgang til alle koncerter og filmoptagelser på sitet.
Wiener Staatsoper
Wiener Staatsoper har også valgt at åbne arkiverne, og hver aften kl. 19.00 vil der være fri adgang til en ny ballet eller en operaopførelse.
Programmet byder bl.a. på:
18. marts: Wagners ‘Die Walküre’
Simon Rattle, drigent, Sven-Eric Bechtolf, instruktør.
Christopher Ventris (Siegmund), Mikhail Petrenko (Hunding), Tomasz Konieczny (Wotan), Martina Serafin (Sieglinde), Evelyn Herlitzius (Brünnhilde), Michaela Schuster (Fricka).
19. marts: Verdis ‘Falstaff’
Zubin Mehta, dirigent, David McVicar, instruktør.
Ambrogio Maestri (Sir John Falstaff), Ludovic Tézier (Ford), Paolo Fanale (Fenton), Herwig Pecoraro (Bardolfo), Riccardo Fassi (Pistola), Thomas Ebenstein (Dr. Cajus), Carmen Giannattasio (Alice Ford), Hila Fahima (Nannetta), Marie-Nicole Lemieux (Mrs. Quickly), Lilly Jørstad (Meg Page)
27 marts: Mozarts ‘Le nozze di Figaro’
Adam Fischer, dirigent, Jean-Louis Martinoty, instruktør.
Carlos Álvarez ( Count Almaviva), Dorothea Röschmann (Countess Almaviva), Andrea Carroll (Susanna), Adam Plachetka (Figaro), Margarita Gritskova (Cherubino
Teatro Real og Gran Teatre del Liceu
Spaniens to førende operahuse, Teatro Real i Madrid og Gran Teatre del Liceu i Barcelona, har indledt et samarbejde, som byder på streaming af deres operaopsætninger fra 19. marts på MyOperaPlayer.com
Hvis du bruger koden OPERAENCASA, er der adgang til streaming.
Staatsoper unter den Linden
Daniel Barenboims operahus i Berlin vil hver dag præsentere en ballet eller en operaopsætning på staatsoper-berlin.de. De fleste af opsætningerne er med Daniel Barenboim selv som dirigent. Forestillingerne kan ses fra kl. 12.00 og er frit tilgængelige i et døgn.
Programmet byder bl.a. på:
18. marts: Wagners ‘Tristan und Isolde’ (foto)
Daniel Barenboim, dirigent, Dmitri Tcherniakov, instruktør.
Med bl.a. Andreas Schager, Anja Kampe, Stephen Milling, Boaz Daniel og Ekaterina Gubanova.
20. marts: Cherubinis ‘Medea’
Daniel Barenboim, dirigent, Andrea Breth, instruktør.
Med bl.a. Sonya Yoncheva, Charles Castronovo, Iain Paterson og Elsa Dreisig.
25. marts: Verdis ‘Falstaff’
Daniel Barenboim, dirigent, Mario Martone, instruktør.
Med bl.a. Michael Volle, Barbara Frittoli, Alfredo Daza, Nadine Sierra og Francesco Demuro.
Foto: Staatsoper Berlin
FLERE NYHEDER