Nyhed

Sonningprisen 2014 går til Martin Fröst

Martin Fröst bliver næste år den første klarinettist til at modtage Léonie Sonnings Musikpris. Det markeres i Koncerthusets foyer og Koncertsal i maj 2014, hvor han spiller koncert med DR SymfoniOrkestret, dirigenten Thomas Søndergård og Den Danske Strygekvartet.

Ud af de foreløbigt 51 modtagere af Sonningprisen har kun fire været blæsermusikere: trompetist Miles Davis, blokfløjtenist Michala Petri, fløjtenist Jean-Pierre Rampal og oboist Heinz Holliger.

41-årige Martin Fröst har gjort sig usædvanligt bemærket som musiker og har nået en popularitet, som er de færreste forundt. Hans cd med Mozarts klarinetkoncert og klarinetkvintet har solgt over 200.000 eksemplarer. Han får komponeret en ny klarinetkoncert til sig hvert år, sidste år af Bent Sørensen, hvis ‘Serenidad’ får sin danmarkspremiere ved Sonningkoncerten.

SONNINGKONCERT 2014
Den 10. maj 2014 i Koncerthuset med Martin Fröst, Den Danske Strygekvartet og DR SymfoniOrkestret dirigeret af Thomas Søndergård
Bent Sørensen: Klarinetkoncert ‘Serenidad’
Anders Hillborg: Peacock Tales
Mozart: Klarinetkoncert

Læs interview med Martin Fröst

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER