Nyhed

Tidlig musik fejres i hele Europa

Den 21. marts er ‘The European Day of Early Music’. Det er første gang dagen fejres, og det kommer til at foregå samtidigt over hele Europa, med koncerter, workshops, screenings og online events.
I København fejres dagen med et helaftensprogram i koncertkirken Blågård på Nørrebro med koncerter hver hele time, præsentationer mm. Musikken spænder fra dansk og tysk middelalder, over italiensk renaissance, til fransk barok. Bl.a. opfører Musica Ficta Gesualdos Tenebrae Responsorier, Concerto Copenhagen (foto) opfører et fransk barokprogram og Det Kgl Danske Musikkonservatoriums tidlig musikstuderende præsenterer to koncerter med fransk barokmusik.
Det er REMA, det europæiske netværk for tidlig musik, der står bag initiativet.

Læs mere om European Day of Early Music 2013

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER