Nyhed

Tre musikfolk til Radio Klassisk

Den nye kommercielle kanal Radio Klassisk har siden slutningen af oktober sendt uden talestemmer, men nu er de tre første radioværter blevet offentliggjort. Redaktør for kanalen bliver Morten Ernst Lassen (billedet), der har haft en succesfuld karriere som international baryton og siden som marketingchef for Universal Musics klassiske afdeling i Danmark. Hans stemme vil kunne høres i Radio Klassisk fra mandag til torsdag.
Morgenradioen skal Hanna Madsbjerg stå for. Hun har arbejdet med marketing af DRs ensembler og Koncerthuset.
Uffe Savery, musikchef for Sjællands Symfoniorkester og kendt fra Safri Duo, vil på fredage give tips til, hvad man kan tage ud og opleve i weekenden.

Radio Klassisk leder stadig efter flere værter. Kanalens nye programmer går i æteren fra 2. januar.

Læs mere om Radio Klassisks nye ansigter

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER