Nyhed

Vær med til at kåre ‘Årets lytterpris’

Hjælp P2: Hver med til at kåre ‘Årets lytterpris’ | Magasinet KLASSISK

Hvis du frygter, at juleferien bliver for lang, har vi her et fornuftigt bud på, hvad du kan bruge den til. Som en fast del af den årlige uddeling af P2 priser i februar kåres P2 Lytterprisen. Radiokanalen har derfor brug for din stemme til at finde årets vinder blandt et udvalg på ni albums, nomineret af P2’s jury. På linket nedenfor finder du de ni udgivelser, som tæller både danske og udenlandske navne.

Du kan både lytte til og læse om alle ni albums, og din stemme afgiver du ved at klikke på din favorit i den øverste grå tekstboks, hvor alle kandidaterne er samlet. Vinderen af P2 Lytterprisen bliver afsløret to uger inden selve prisuddelingen, live i programmet ‘P2 Anbefaler’ 25. januar. Du kan stemme helt frem til programstart om aftenen, oplyser DR.

P2 søger i forbindelse med Lytterprisen ni danskere, der vil gå på opdagelse i musikken på de ni nominerede album og give deres personlige besyv med til P2 Prisen 2020. Læs mere på afstemningssiden.

Foto: Nicolas Meier / DR

Lyt og stem hér

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER