Nyhed

Wiener Filharmonikerne beroligede publikum under terrorangreb

Wiener Filharmonikerne beroligede publikum under terrorangreb | Magasinet KLASSISK

Under det blodige terrorangreb i Wien, der mandag aften kostede fire mennesker livet mens 22 blev såret, fortsatte Wiener Filharmonikerne med at spille for at berolige publikum under en koncert i byens statsopera.

Mens angrebet fandt sted godt en kilometer fra koncerten i Wiener Staatsoper, beordrede politiet alle i området til at blive indendørs for at beskytte dem.

For at hjælpe til med at bevare roen i statsoperaen besluttede orkestret at spille videre. En af de tilstedeværende publikummer, Barbara Lovett, fortæller til The Strad:

»Politiet sørgede for, at vi var i sikkerhed inde i operahuset. Og mens vi ventede, begyndte nogle af Filharmonikernes medlemmer at spille. Intet terrorangreb kan nogensinde stoppe musikken i Wien«.

Ifølge The Strad viser en video, Lovett senere delte på de social medier, at kl. 20:09, i minutterne hvor det lykkedes politiet at neutralisere gerningsmanden, så vælger først enkelte medlemmer og siden hele orkestret at spille melodien til Joseph Haydns kejserhymne ‘Gott erhalte Franz den Kaiser’.

På gerningstidspunktet var musikscenerne i Wien fyldt med folk, der ville nå at nyde byens musikliv, få timer før Østrig igen lukkede ned på grund af corona.

Foto: Lois Lammerhuber

Læs mere: Igor Levit gennemfører koncert trods dødstrussel

Bestil abonnement på magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER