Konfronterende minimalist

Når man lytter til Arvo Pärts minimalistiske og religiøst farvede musik, glemmer man let, at den estiske komponist tidligere skrev konfronterende, dodekafonisk og atonal musik.

Hans fire symfonier illustrerer i den sammenhæng udviklingen af hans musikalske sprog. De to første symfonier er yderst eksperimenterende. Den første består af polyfone væv, den anden er kompromisløs serialisme fyldt med toneklustre og klangmasser – tredjesatsen er en collage, hvor der refereres til Tjajkovskijs ‘Children’s Album’. I den tredje symfoni nærmer Pärt sig forsigtigt den klokkeinspirerede tintinnabuli-stil, som vi i dag kender ham for, mens den fjerde er hans hidtil eneste symfoni, der fuldt ud omfavner stilen (den indeholder også en fremsynet kritik af Vladimir Putin).

Albummet, der er indspillet i Pärts 90-års fødselsår, præsenterer nye optagelser af alle fire symfonier samlet. Den finske dirigent Eva Ollikainen, som til daglig bor i Odense, lavede optagelserne i hendes sidste tid som chefdirigent for Islands Symfoniorkester. Hendes store engagement skinner tydeligt igennem på indspilningen.

Arvo Pärt: Samlede symfonier Iceland Symphony Orchestra, Eva Ollikainen (dir.) | Chandos CHSA5372 [CD]

Læs også

»I lang tid var en opførelse det eneste sted, hvor jeg følte mig tryg« | Interview Eva Ollikainen

Finske Eva Ollikainen opdeler sin dirigentkarriere i årtier. Det første var »forfærdeligt«, det andet »okay, det gik fint«, og det tredje årti er »vidunderligt«.

9. maj 2025