Pladenyt

Schönbergs harmonilære og indianerkultur

Bortset fra Grieg kender vi danskere forsvindende få norske komponister. Hvis man vil udvide sit kendskab, kunne David Monrad Johansen (1888-1974) være et sted at begynde. Et nyt album viser nogle sider af en mand, der søgte at vriste sig fri af Griegs indflydelse og blandt andet fordybede sig i Schönbergs harmonilære, neoklassicisme og amerikansk indianerkultur. Det er en renfærdig musik præget af energien i norsk folkemusik. En anden ting er, at David Monrad Johansen som barn flyttede fra den isolerede provins Nordland til Oslo og siden længtes tilbage til fødestedet. Han uddannede sig som pianist i hjemlandet og lærte derefter teoretiske studier i Berlin i 1915, Paris i 1928 og Leipzig i 1933. Landsmanden Fartein Valen introducerede ham til atonalt kontrapunkt, men det tonale og modale tonesprog trak mere end avantgardens abstraktioner. Der er noget tidsløst over David Monrad Johansens musik i den forstand, at den er sin egen og ikke lader sig rive med af skiftende modeluner.
David Monrad Johansen: Chamber Music | Simax PSC1334

Læs også: Nordiske violinkoncerter vender tilbage | Tendens Nordiske koncerter

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER