Tag: arkiv

Af Michael Bo

»Jeg gør bare sådan her«, og længe er der stille i telefonrøret. Der går et par
øjeblikke, hvor jeg tror, hun har lagt på.

Så kommer det:

»Jeg taler bare helt, helt stille, dolcissimo«, siger hun så, hviskende.

»Når jeg ikke synger, skal jeg spare på stemmen, ellers har jeg ikke noget at komme med. Men som italiener er jeg jo ret heldigt stillet. Jeg er fra barnsben opdraget til at tale med hænderne!«.

Af Steen Chr. Steensen

Operaen ‘Saul og David’ havde premiere i november 1902 på Det Kgl. Teater efter et hektisk og presset prøveforløb, hvor den 34-årige Carl Nielsen blandt andet skulle manifestere sig både som komponist og dirigent i forhold til sin stilling som andenviolinist i Det Kongelige Kapel. Da operaen havde premiere, var både publikum og presse forvirret. Hvor ville Carl Nielsen hen med dette religiøse emne hentet fra Det Gamle Testamente i en opera, der mere mindede om et oratorium? Den fik kun ni opførelser og blev så lagt på hylden de næste 27 år.

Af Anne Termansen

Jeg skal måske til Sibirien om to dage sammen med et dansk tangoorkester, men det er ikke faldet på plads endnu, og der er altså afgang i overmorgen«, siger mezzosopran Andrea Pellegrini og tilføjer, at sådan en situation er freelancetilværelsen i en nøddeskal.

Flybilletterne er købt, visummet er i hus, men musikerne i orkestret kan måske ikke få deres instrumenter ud af landet, når de skal tilbage til Danmark.

»Så det problem prøver vi at løse i øjeblikket«, griner hun. Det er lige præcis uforudsigeligheden og det store personlige ansvar, der kendetegner freelancetilværelsen, mener Andrea Pellegrini.

Af Malene Wichmann

De har selv bedt om det, Trio Wanderer.

I sin tid fandt de på navnet på en bar i Paris. De tre unge franskmænd kaldte sig ’Wanderer’ for at understrege deres kærlighed til Schubert og den tyske romantik og deres opfattelse af kammermusikken som en uendelig udfordrende rejse. Nu har de holdt sammen i 25 anmelderroste år.

Hvad har været de største oplevelser på rejsen?

Spørgsmålet er næsten for oplagt. Men de tre musikere skal alligevel tænke lidt, før de svarer. De virker fokuserede og engagerede, som de sidder dér. Tænksomme og ydmyge.

»Når du er ung, nærmer du dig de store mesterværker med en vis frygt«, siger cellisten Raphäel Pidoux og dukker sig i stolen for at demonstrere, hvordan han tidligt i sin karriere gemte sig for Beethoven og de andre.

Af Benedicte Christiansen | illustration Diebold Laubers værksted/Heidelberger historische Bestände

I 1841 er den 28-årige Richard Wagner strandet i Paris. Stukket af fra gæld, fiasko og krakkede teaterselskaber. Den første svimlende succes med ’Rienzi’ gemmer sig stadig et år ude i fremtiden, da en god ven, sprogforskeren Samuel Lehrs, låner den unge komponist et par tekster fra den tyske middelalder i håbet om, at de måske ville kunne bringe skuden ud af dødvandet. Det kunne de.

’Der Wartburgkrieg’ og ’Lohengrin’ hed teksterne. I 1845 fik ’Tannhäuser und der Sängerkrieg auf dem Wartburg’ premiere. ’Lohengrin’ fulgte i 1850.

Der skulle komme til at gå 32 år efter premieren på ’Lohengrin’, før Parsifal fik premiere i 1882, et halvt år før Wagner dør, og dog er de far og søn, Parsifal og Lohengrin, og er udsprunget af de samme fortællinger.

Det centrale værk om de to og om gralen og gralsridderne er Wolfram von Eschenbachs rimede fortælling ’Parzival’ på små 25.000 vers, skrevet i det første årti af 1200-tallet. Wagner fortæller selv i sin selvbiografi ’Mein Leben’, hvordan han i sommeren 1845 læste Wolfram von Eschenbach under et kurophold i Marienbad.

Af Benedicte Christiansen | Illustration Peter Hermann

Den mexicanske tenor Rolando Villazón sang sig for alvor helt frem i det internationale operapublikums bevidsthed i 2005 med sin debut ved Salzburg Festspillene, hvor han sang Alfredo over for Anna Netrebkos Violetta i ’La Traviata’. I april i år aflyste 37-årige Villazón alle sine engagementer et år frem. Deriblandt en udsolgt koncert i Tivoli i august. Og det er ikke første gang, Villazón må aflyse engagementer. Det samme skete i 2007, hvor Tivoli også blev ramt.

Af Per Rask Madsen | Foto Jakob Boserup

Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse for den kun 21-årige amerikaner Joshua Weilerstein at stå på DR Koncerthusets største scene og modtage førsteprisen i den internationale Malko Konkurrence 2009. Tre finalister skulle hver især lede en opførelse af Carl Nielsens ’Pan og Syrinx’ og en førstesats fra en selvvalgt symfoni af Brahms, DR2 transmitterede finalen live, DR’s bestyrelsesformand og Kulturministeren holdt tale.

Semifinalen og de indledende runder havde været en kæmpeoplevelse for os, der fulgte med på sidelinjen som publikum. Joshua Weilerstein virkede lidt træt i den vanskelige semifinale, hvor deltagerne også skulle igennem en uropførelse, men han viste ægte fighter-ånd og fik rejst sig og reddede finalepladsen hjem ved en kraftanstrengelse.

Tekst Michael Bo | Foto Kåre Viemose

Hvor kommer din musikinteresse fra?

Verdens mest plumpe, mest fodformede spørgsmål til en udøvende kunstner, og det dratter lidt dorsk ud i junieftermiddagen i en stor, hed villahave i Vanløse. Som noget proforma, noget træden vande inden vi når til det egentlige: Hvor kommer din musikinteresse fra?

»Åh. Den kommer …«, og hun holder en lille pause, »indefra«.

Og når Vilde Frang siger »indefra«, så tænker hun ikke på noget letkøbt spirituelt som hos tidens dugblikkede inderlighedsapostler af Oprah Winfrey-typen. Med »indefra« mener hun: Hvor ellers fra? Er vi ikke selv alt, hvad vi har?