Opera bygget på legoklodser

»Det er tænkt som legoklods-musik, men jeg håber ikke, at det ligner en legoklods-borg«, siger komponist Svend Hvidtfelt Nielsen, om sin musik til Aarhus Sommeroperas nye kammeropera ‘Lænker’, som handler om en dreng, der lever sit liv bundet til et træ på sin bedstemors gårdplads.

Af Nikolaj Skinhøj

Hvorfor er denne historie god til opera?
Sandheden er, at jeg foreslog David Riddell (kunstnerisk leder af Aarhus Sommeropera) et operaprojekt, som han ikke var interesseret i, og så skrev han senere: “Svend kunne du være interesseret i at lave denne her opera ‘Lænker’?”.
Der var mange ting, som jeg ikke brød mig om, men jeg ville gerne skrive en opera. Jeg syntes ikke, at udgangshistorien var særlig god. Min første aversion var, at alt hvad der er interessant skal foregå i Sydamerika. Så jeg skulle have pillet handlingen ud af den geografiske ramme. Og så savnede jeg noget kærlighed. Det er på mange måder en fuldstændig umulig historie, og det er ikke til at tro på, at en bedstemor vil lænke sit barnebarn på grund af en profeti. Det syntes jeg var underligt, men det er udgangspunktet. Der må være et element i det, der gør, at man tænker “nååh, okay”, og man ikke bare tænker, at det var da skørt. Og det “nååh, okay” var der ikke i den første historie. Librettisten Jens Krogsgaard var til at forhandle med, og vi fik den skåret til at være noget andet, men basishistorien er den samme. Det som var interessant, var elementet om den lænkede dreng, der drømmer om et andet liv. Hvem siger, at et liv uden lænker er bedre end det i lænker?

Hvordan har I arbejdet med at fortælle historien, så den fungerer som opera?
Der er drama, der er kærlighed, der er skuffelser, og der er sorg. Det er en meget klassisk opera. Der er stort set kun rene treklange og ganske få dissonanser. Mit fokus har været, at lave en melodisk fortælling.

Hvordan kommer det til udtryk?
Det er tænkt som legoklods-musik, men jeg håber ikke, at det ligner en legoklods-borg. Hvis jeg skulle lave en opera, så var det det, der skulle til. Bedstemoren synger en faldende trinvis bevægelse, vennen Noah er baseret på små sekster, Adam, hovedpersonen, synger kvinter, og pigen eller skøgen, der fordærver alt og alle, synger lidt mere kromatisk. Faren til skøgen synger i store sekster, men hans sang er også lidt kromatisk. Bedstemor og Adam er fuldstændig diatoniske, og i begyndelsen af anden akt åbner Adam med at synge et motiv, som er en faldende trinvis bevægelse. Det vil sige Bedstemors gener slår igennem. Det er fuldstændig tænkt, og jeg forventer ikke, at nogen skal opleve det på den måde. Det er en måde at gå til musik på, som jeg godt kan li’, fordi jeg er meget optaget af polyfoni, hvor man har forskellige elementer sat overfor hinanden. Og hvis det skal virke, så skal elementerne være meget skarptskårne, så man kan genkende dem. Idéen med at gå til opera er ikke at sidde og tjekke de forskellige motiver af, men det er med til at tegne personerne. Sådan som de synger, giver dem hver især en særlig karakteristik – ligesom dialekter.

‘Lænker’
Et nyt musikdramatisk værk af Svend Hvidtfelt Nielsen skabt frit efter romanen ‘Papaja-passionen’ af Sanne Bjerg.
Opføres d. 27. aug. – 3. sept. i Helsingør Theater i Den Gamle By i Aarhus.
Medvirkende er bl.a. Valdemar Villadsen, Ulla Kudsk Jensen, Jens Bruno Hansen og Randers Kammerorkester. Instrueret af Jens Kroggsgaard, musikalsk ledelse ved David Riddell.

Læs også: Operafestival udskiftes med operahus