Anmeldelse

En sang fra gamle dage

Den Jyske Opera fejrer 75 års fødselsdag med Lehars operette-klassiker, ‘Greven af Luxembourg’, men opførelsen mangler skarphed.

★★★ ★★★

Operetteanmeldelse, Greven af Luxembourg, Den Jyske Opera, 11.3.22 | Magasinet KLASSISK

»Elske er jo kun et ord«. Eller hvad med: »Kvinder er verdens bedste legetøj«? Det vrimler med udsagn af den type, især fra fyrsten Basilowitch. Han betaler en vis falleret greve fra Luxembourg for at indgå et tremåneders proformaægteskab med sangerinden Angèle, så hun derefter vil være grevinde og klar til ægteskab med fyrst Basilowitch. Blot har han glemt sin russiske forlovede, som kræver af fyrstebassen (hendes kælenavn til ham), at han holder sin gamle aftale fra den russiske tid. Mange, ikke blot de her nævnte personager, sidder i en klemme. Men det er jo ikke operette for ingenting, så det løser sig i en glad finale – hvorefter alt vel kan starte forfra?

Det lyder mildt sagt som en sang fra gamle dage. Og det er det også. Instruktøren Philipp Kochheims bud på at komme ud af den klemme, som ikke blot hedder MeToo, består i at invitere på nøglehulskig til genrens gravkammer, hvor de afdøde figurer stadig lever som divaspøgelser i fuld operetteliderlighed og vulgaritet, lavkomik og patetiske minder.

»Philipp Kochheim kommer i perioder til at overdøve med gags i massevis, med tricks fra værktøjskassens mere fremmedgørende rum og med let slidte provokationer, som har mistet noget af deres virkning«

Idéen er ikke tosset, men udførelsen savner – trods alt det frække, som der er rigeligt af – en skarphed i twisten, som giver mere stof til eftertanke end netop det, der ligger i, at handling og musik undervejs trods alt rammer plet og bliver følelsesmæssigt vedkommende. Når »elske« ikke kun er et ord.

Philipp Kochheim kommer i perioder til at overdøve dette med gags i massevis, med tricks fra værktøjskassens mere fremmedgørende rum og med let slidte provokationer, som har mistet noget af deres virkning. Brugen af dele af hits fra andre operaer virker kun delvis: Hvorfor lidt ‘Tristan’-ouverture, hvorfor hele ‘Wilhelm Tell’-ouverturen? Men jo: ‘Madame Butterfly’ er helt rigtig for Angèle at istemme.

Inden man får et kig ind i “gravkammeret”, byder en hvid Harlekinfigur velkommen foran tæppet. Hun dirigerer orkestret med en bøjet dirigentstok, og lyden er derefter. Nå ja, og noden står på hovedet, så måske skulle man lige vende den om? De gags er set før, og senere kommer der flere af den slags henvendelser til og om publikum, hvis aldersgennemsnit også får en kommentar med på vejen. Og da man i forestillingens anden del både leger “forestillingen er slut, gå nu hjem” og sender sangere på togt ned blandt publikum, virker det ikke længere provokerende. Det er set før og har mistet sin virkning.

Scenograf Barbara Bloch har til hovedscenen skabt et morsomt raritetskabinet af gamle kulissestumper og rekvisitter fra dengang, operette var stort. Her tumler personagerne rundt i let slidte og støvede kostumer, som passer til omgivelserne, og alle søger på en måde efter meningen med det hele i egen erindring og indbildt storhed.

Aarhus Symfoniorkester, under ledelse af Christopher Lichtenstein, er som teaterorkester særdeles rutineret, men hørt mere sprudlende i andre sammenhænge.

Operetteanmeldelse, Greven af Luxembourg, Den Jyske Opera, 11.3.22 | Magasinet KLASSISK
Joan Ribalta som greven af Luxembourg og Birgitte Mosegaard Pedersen som Angèle Didier | Foto: Anders Bach

På scenen træder centrale figurer efterhånden ud af ensembletumlen: Kunstmaleren Armand Brissard og han model-muse Juliette Vermont. Hun vil gerne giftes, han vægrer sig, og maleriet bliver ikke til meget. I miljøet af drømmere, levemænd og –kvinder møder man René, greve af Luxembourg, som har levet alle pengene op, samt Basil Basilowitch, fyrsten der stadig er ved muffen i sin damejagt (senere indhentes han som nævnt af sin russiske forlovede, grevinde Kokozow), og endelig den dejlige sangerinde Angèle.

I disse centrale solistpartier leverer medlemmer af Den Jyske Operas Kor meget fine og overbevisende præstationer. Estrid Molt Ipsen og Jens Jagd portrætterer kæresteparret Juliette og Armand fint, både sangligt og skuespilmæssigt. Tenor Joan Ribaltas fremstilling af René, greven af Luxembourg, udvikler en følelsesmæssig styrke, som efterhånden slår igennem al lavkomikken. Han er smukt syngende og danner sammen med den fint lysende sopran Birgitte Mosegaard Pedersen det helt rigtigt operettepar. De får fat rent følelsesmæssigt midt i det ellers noget støjende miljø.

Nederlaget og sejren for de to centrale komiske figurer, Basilowitch og Kokozow, fremstilles med flot energisk komik (også til den lavere side) af Morten Wang og Annette Dahl. Begge har power på scenen og synger partierne med stor overbevisning,

Alle de fine sangere fra Den Jyske Operas Kor har i årevis været en meget vigtig del af operaens høje musikalske niveau. De kan meget, både som ensemble og som solister. At man i ‘Greven af Luxembourg’ kan indtage hele spillet og hele den sanglige side af forestillingen er imponerende gjort og viser – hvis vi skulle have glemt det – hvor vigtig en kunstnerisk funktion, operakoret har. Her bærer koret en hel forestilling og giver dermed en fornem cadeau til 75 års-jubilaren.

Og jubilaren selv, Den Jyske Opera, fortjener al ære og respekt og taknemmelighed fra sit publikum. Man har gennem årene formået at udbygge institutionen til at være et, også internationalt, anerkendt operakompagni, hvis forestillinger har været mange rejser værd. Og dertil gennem turnévirksomhed bragt forestillinger ud i landet. I 2022 bliver det dels med jubilæumsforestillingen, ‘Greven af Luxembourg’, dels dobbeltforestillingen med Asger Hameriks ‘La Vendetta’ og Ruggiero Leoncavallos ‘I Pagliacci’. Mellem disse turnéforestillinger kan århusianerne glæde sig til Lloyd Webber-musicalen ‘Sunset Boulevard’ i august i år.

/ Ole Straarup

Franz Léhar: ‘Greven af Luxembourg’, Musikhuset Aarhus, 11. marts 2022. Danmarksturné til 30. april 2022
Instruktør: Philipp Kochheim. Scenografi og kostumer: Barbara Bloch. Aarhus Symfoniorkester, dir. Christopher Lichtenstein. Medvirkende: Joan Ribalta (René, greven af Luxembourg), Birgitte Mosegaard Pedersen (Angèle Didier), Estrid Molt Ipsen (Juliette Vermont), Jens Jagd (Armand Brissard), Morten Wang (Fyrst Basil Basilowitch), Anette Dahl (Grevinde Stasi Kokozow) m.fl.

Foto: Anders Bach / Den Jyske Opera

Læs mere: Den lille frække Frederik | Operaanmeldelse

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER