Karskt og sofistikeret

Hvis man opfører ukendt og fremmedartet musik og samtidig ønsker, at publikum møder nogenlunde talstærkt op, og ikke løber skrigende væk undervejs, er god programlægning vigtig. Det en god ide, at kombinere det ukendte med det velkendte samt sammensætte stykker, der kontrasterer hinanden og giver nye perspektiver. Det princip har dirigent Bo Holten længe praktiseret med sit vokalensemble Musica Ficta. Et eliteensemble med speciale i den helt tidlige og den nye musik, men også med afstikkere til danske sange.

Koncerten var arrangeret af Copenhagen Phil, men den bar Bo Holtens signatur. Hvornår har musik af 1300-tals komponisten Guillaume de Machaut tidligere stået på Copenhagen Phils program? Den franske middelalderkomponist krediteres for at have skrevet den første komplette firestemmige version af den katolske messetekst, ‘Messe de nostre Dame’, som senere skulle få utallige efterfølgere. Teksten er velkendt, men musikken tonede frem fra en fjern tidsalder, hvor de karske samklange og de rytmiske kompleksiteter krævede tilvænning.

»På trods af alle deres forskelle havde de to komponister den legende, konstruktive og den kølige, ikke-emotionelle tilgang til fælles«

Messen blev sunget af fire uakkompagnerede mandlige sangere, fra bas til kontratenor, med Bo Holten energisk dirigerende med en næppe autentisk taktstok. Og det var ikke kun musikken med parallelførte stemmer, vildtvoksende forsiringer i de høje stemmer og rytmiske forskydninger, der virkede fremmedartet. Også sangernes direkte syngemåde, vibratoløst og lige på bidrog til indtrykket af noget fjernt, men efterhånden som musikken skred frem også i stigende grad fascinerende. Ligesom man kunne bygge store katedraler i middelalderen, kunne man også skrive kompliceret og fantasifuld musik, bare efter nogle principper som vi først skulle genopdage.

Med fin sans for ikke at trætte tilhørernes ører havde Bo Holten valgt at indlægge de tre satser fra Stravinskijs Oktet for blæsere mellem Machauts messesatser. I sin indledning forklarede han, at de faste led af den katolske kirkes messe jo også i gudstjenesten bliver adskilt af læsninger, bønner og anden musik. Men faktisk fungerede modstillingen mellem de karske middelalderklange og Stravinskijs sofistikerede neoklassicisme rigtig godt. Der var seks hundrede år mellem kompositionerne, og ørerne blev rensede ved hvert skift mellem århundrederne.

På trods af alle deres forskelle havde de to komponister den legende, konstruktive og den kølige, ikke-emotionelle tilgang til fælles. De fire herrestemmers direkte, vibratoløse sang og blæsernes objektive tone lød også beslægtede. Blæserne fra Copenhagen Phil nød tydeligt opgaven med Holten som engageret vejleder.

Efter pausen blev sangere og musikere forenet i Stravinskijs Messe for blandet kor og blæsere. Det var en kort anden halvdel på kun godt tyve minutter, men musikkens massefylde er større end dens længde. Stravinskij kan kunsten, at sige det han vil, klart og præcist, og kun én gang. Det var en vital og levende opførelse, måske ikke pletfrit, men rytmisk meget intens, og ikke mindst det særdeles fint og lydhørt reagerende vokalensemble Musica Ficta var en fornøjelse at lytte til. Det virkede, som om publikum blev overbevist om kvaliteterne i ikke blot Stravinskijs, men også Machauts musik.

Mikael Garnæs

Machaut og Stravinskij
Musica Ficta, blæsere fra Copenhagen Phil, dir. Bo Holten.
Konservatoriets koncertsal, fredag d. 25. oktober 2024.

Foto: Kim Matthai Leland